Bygningsarkæologi
Bygningsarkæologi - er det noget med at grave?
Arkæologer - de graver i jorden - bygningsarkæologer - de skraber på væggen.
Det er lidt forenklet sagt, men fælles for begge faggrupper er, at de begge blotlægger fortiden lag for lag - opbygger en "stratigrafi" - dokumenterer kulturlag.
Man skelner mellem "forhistoriske arkæologer" - der arbejder "under jordoverfladen" - dem kender vi bedst - og "middelalder -og renæssancearkæologer", der både graver under jordoverfladen og undersøgelser bygninger fra middelalderen, og endelig "klassiske arkæologer", der arbejder med populært sagt grækernes og romernes klassiske kultur.
Bygningsarkæologi er ikke et selvstændigt fag, men en del at arkitektuddannelsen, og delvis en del af konservatoruddannelsen.
En "bygningsarkæologisk undersøgelse" kaldes også af og til en "bygningsundersøgelse" - men i praksis indeholder en bygningsundersøgelse tit tillige en tilstandsvurdering.
Formålet med en bygningsarkæologisk undersøgelser er i hovedtrækkene at afdække en bygnings alder og ændringer gennem tiden.Det er grundlaget for en restaurerings rette gennemførelse, og på fredede bygninger er det ofte en forudsætning for godkendelse og gennemførelse af et projekt.
Dokumentation er væsentlig, fordi et restaureringsprojekt kan være destruktivt - dvs. at lag - farver, gulve, paneler osv. ofte forsvinder, fordi det må udskiftes, eller ganske enkelt må fjernes i forbindelse med en regulær ombygning.
Dokumentationen - tegning, foto, tekst og prøver - kan tillige være grundlaget for rekonstruktioner, hvor bygningsdele er så dårlige, at de må fornys, eller i tilfælde, hvor de helt eller delvis er forsvundet.
En bygningsarkæolog må spille på mange strenge :
- skal have grundig viden om stilperioder og byggeskik, historiske konstruktioner og materialer,
- skal kunne opmåle en bygning nøjagtigt med alle skævheder og detaljer,
- skal kunne læse og tolke gamle arkivalier (gotisk håndskrift).
Ofte arbejder flere faggrupper sammen med bygningsarkæologer - historikere, kunsthistorikere og konservatorer, og specialer såsom dedrokronologer (alder ved årringsbestemmelse af træ).
Læs mere om bygningshistoriske spor på Kulturstyrelsens hjemmeside HER.
Arkæologer - de graver i jorden - bygningsarkæologer - de skraber på væggen.
Det er lidt forenklet sagt, men fælles for begge faggrupper er, at de begge blotlægger fortiden lag for lag - opbygger en "stratigrafi" - dokumenterer kulturlag.
Man skelner mellem "forhistoriske arkæologer" - der arbejder "under jordoverfladen" - dem kender vi bedst - og "middelalder -og renæssancearkæologer", der både graver under jordoverfladen og undersøgelser bygninger fra middelalderen, og endelig "klassiske arkæologer", der arbejder med populært sagt grækernes og romernes klassiske kultur.
Bygningsarkæologi er ikke et selvstændigt fag, men en del at arkitektuddannelsen, og delvis en del af konservatoruddannelsen.
En "bygningsarkæologisk undersøgelse" kaldes også af og til en "bygningsundersøgelse" - men i praksis indeholder en bygningsundersøgelse tit tillige en tilstandsvurdering.
Formålet med en bygningsarkæologisk undersøgelser er i hovedtrækkene at afdække en bygnings alder og ændringer gennem tiden.Det er grundlaget for en restaurerings rette gennemførelse, og på fredede bygninger er det ofte en forudsætning for godkendelse og gennemførelse af et projekt.
Dokumentation er væsentlig, fordi et restaureringsprojekt kan være destruktivt - dvs. at lag - farver, gulve, paneler osv. ofte forsvinder, fordi det må udskiftes, eller ganske enkelt må fjernes i forbindelse med en regulær ombygning.
Dokumentationen - tegning, foto, tekst og prøver - kan tillige være grundlaget for rekonstruktioner, hvor bygningsdele er så dårlige, at de må fornys, eller i tilfælde, hvor de helt eller delvis er forsvundet.
En bygningsarkæolog må spille på mange strenge :
- skal have grundig viden om stilperioder og byggeskik, historiske konstruktioner og materialer,
- skal kunne opmåle en bygning nøjagtigt med alle skævheder og detaljer,
- skal kunne læse og tolke gamle arkivalier (gotisk håndskrift).
Ofte arbejder flere faggrupper sammen med bygningsarkæologer - historikere, kunsthistorikere og konservatorer, og specialer såsom dedrokronologer (alder ved årringsbestemmelse af træ).
Læs mere om bygningshistoriske spor på Kulturstyrelsens hjemmeside HER.
