Kalk - vandkalk og luftkalk
Faxe kalkbrud - herfra kommer det meste af den brændte kalk, som anvendes på mørtelværkerne, bl. andet det eneste, der er tilbage på Bornholm, Nexø Mørtelværk, som nu har sin produktion i Rutsker.
Kalk - til mørtler og kalkning - fremstilles af fast kalksten, kalciumkarbonat, som findes mange steder i naturen - mere eller mindre ren i store kalkbrud, ved stranden, ja, det kan endda fremstilles af muslinger, hvis skaller er opbygget af kalk.
Kalk kaldtes på gammel dansk -"lim" - på engelsk "Lime". Stednavne som Limfjorden, Limhamn, og her på Bornholm, Limensgade, hentyder alle til at der finder man kalk.
Den faste kalksten kan ikke bruges direkte, f.eks. ved knusning, - den skal brændes ved ca. 900 grader, og efter afkøling tilsættes vand - den brændte kalksten "læskes", - den bliver tykflydende og helt hvid til en kalkdej, der så kan blandes med sand til mørtel, eller med vand til kalkning. Ved luftens påvirkning hærder kalken herefter, og bliver igen til den faste form kalciumkarbonat, som man startede med før brændingen.
Kalk er en fælles betegnelse for to former for kalk, som bruges i byggeriet - den hvide rene kalk, som fremstilles af en en meget ren kalksten, og en hydraulisk kalk, som er fremstillet af en uren lerholdig kalksten. Disse to former for kalk har forskellige egenskaber, hvor den væsentlige er den måde de hærdner på.
Den hvide hærdner ved luftens påvirkning - den hydrauliske kalk hærdner tillige ved påvirkning af vand.
Ældre murere skelnede derfor mellem "luftkalk" og "vandkalk".
I dagens terminologi ved almindeligt byggeri og restaurering, skelner man mellem
"Kulekalk" og "hydraulisk kalk".
Disse to betegnelser anvendes her på denne hjemmeside.
Som en af de få steder i Danmark findes den særlige kalksten, som kan brændes til hydraulisk kalk. Den kaldes "cementsten" og brændes til "bornholmsk cement".
Den findes på Sydbornholm, ved Limensgade og i Pedersker ved Rispebjerg.
Den er ikke anvendt siden 1921, bortset fra en speciel produktion, som bruges ved restaurering af Hammershus i de seneste år.
Kalk kaldtes på gammel dansk -"lim" - på engelsk "Lime". Stednavne som Limfjorden, Limhamn, og her på Bornholm, Limensgade, hentyder alle til at der finder man kalk.
Den faste kalksten kan ikke bruges direkte, f.eks. ved knusning, - den skal brændes ved ca. 900 grader, og efter afkøling tilsættes vand - den brændte kalksten "læskes", - den bliver tykflydende og helt hvid til en kalkdej, der så kan blandes med sand til mørtel, eller med vand til kalkning. Ved luftens påvirkning hærder kalken herefter, og bliver igen til den faste form kalciumkarbonat, som man startede med før brændingen.
Kalk er en fælles betegnelse for to former for kalk, som bruges i byggeriet - den hvide rene kalk, som fremstilles af en en meget ren kalksten, og en hydraulisk kalk, som er fremstillet af en uren lerholdig kalksten. Disse to former for kalk har forskellige egenskaber, hvor den væsentlige er den måde de hærdner på.
Den hvide hærdner ved luftens påvirkning - den hydrauliske kalk hærdner tillige ved påvirkning af vand.
Ældre murere skelnede derfor mellem "luftkalk" og "vandkalk".
I dagens terminologi ved almindeligt byggeri og restaurering, skelner man mellem
"Kulekalk" og "hydraulisk kalk".
Disse to betegnelser anvendes her på denne hjemmeside.
Som en af de få steder i Danmark findes den særlige kalksten, som kan brændes til hydraulisk kalk. Den kaldes "cementsten" og brændes til "bornholmsk cement".
Den findes på Sydbornholm, ved Limensgade og i Pedersker ved Rispebjerg.
Den er ikke anvendt siden 1921, bortset fra en speciel produktion, som bruges ved restaurering af Hammershus i de seneste år.
Skelbro kalkstensbrud ved Limensgade.
Se mere HER
Se mere HER
Lidt historik
Rundt omkring i byerne finder kan stednavne - f.eks.med "Kalkbrænderivej". Her har typisk ligget et kalkbrænderi og måske mørtelværk.
Man importere kalstenene og brændte dem på stedet i mindre ovne. Der importeret kalksten til Bornholm fra både Gotland, Skåne og Sjælland.
I en periode - i 1800-tallets sidste halvdel blev der på kalkbrænderierne i Rønne , både brændt almindelig kalksten til hvid kalk, og limensgadekalk til "bornholmsk cement" -se mere HER
Rundt omkring i byerne finder kan stednavne - f.eks.med "Kalkbrænderivej". Her har typisk ligget et kalkbrænderi og måske mørtelværk.
Man importere kalstenene og brændte dem på stedet i mindre ovne. Der importeret kalksten til Bornholm fra både Gotland, Skåne og Sjælland.
I en periode - i 1800-tallets sidste halvdel blev der på kalkbrænderierne i Rønne , både brændt almindelig kalksten til hvid kalk, og limensgadekalk til "bornholmsk cement" -se mere HER
Uddybende information - links.
Der findes meget god information om kalk på internettet, og selvfølgelig i faglitteratur.
Nedenfor bringes nogle udvalgte links, og her på denne hjemmeside er der flere menupunkter:
Der findes meget god information om kalk på internettet, og selvfølgelig i faglitteratur.
Nedenfor bringes nogle udvalgte links, og her på denne hjemmeside er der flere menupunkter:
- Kulekalk - om den rene hvide kalk, der hærdner med luft
- Hydraulisk kalk - og kalk, der hærdner med vand
Udvalgte links:
- En pdf-fil om Mineralske bindemidler - han hentes HER
- Nordisk Kalkforum er en forening, hvor der forskes og udveksles viden om kalk, på Nordisk Kalkforum findes en mængde information om kalk - se HER
- Firmaet Kalk A/S (Rødvig Kulekalk/Skandinavisk Jurakalk) har en hjemmeside med god information - og selvfølgelig også salg af flere former for kalk- Se HER
- Hydraulisk kalk - og almindelig kalk forhandles af Nordisk NHL - Se HER
- Læs en artikel om hydraulisk kalk St. Astier - HER
