Hvordan får man et godt kalkeresultat?
Kort og godt fortalt!
Et godt kalkeresultat - får man, når det følgende iagttages:
Så enkelt er det! - I det følgende en uddybet forklaring – og nogle gode råd:
- Bunden, overfladen der kalkes på, skal være egnet til kalkning.
- Kalken og eventuelle farvepigmenter skal være af god kvalitet.
- Kalkkosten skal være af god kvalitet.
- Kalken skal påføres i tynde lag på en fugtet overflade og ikke tørre for hurtigt- aldrig i solskin - helst efter solen.
- Kalken kan bindes ekstra med ”kalkvand”, efter selve kalkningen er tørret.
Så enkelt er det! - I det følgende en uddybet forklaring – og nogle gode råd:
1. Bunden
Kalk kan binde på stort set alle materialer, men i vejrliget viser det sig, at den bedste bund er en ren kalkmørtel til pudsen, filtsningen eller berapningen. Jo mere forstærkende bindemiddel, cement eller meget hydraulisk kalk der er i mørtlen, des dårligere bliver vedhæftningen og holdbarheden.
En dårlig overflade kan forbedres til kalkning med en total overfiltsning med en tyk "sandkalk". En meget grovkornet og ru overflade er ikke altid bedre end en mere glat og jævn - ofte tvært i mod. Se mere HER
Kalk kan binde på stort set alle materialer, men i vejrliget viser det sig, at den bedste bund er en ren kalkmørtel til pudsen, filtsningen eller berapningen. Jo mere forstærkende bindemiddel, cement eller meget hydraulisk kalk der er i mørtlen, des dårligere bliver vedhæftningen og holdbarheden.
En dårlig overflade kan forbedres til kalkning med en total overfiltsning med en tyk "sandkalk". En meget grovkornet og ru overflade er ikke altid bedre end en mere glat og jævn - ofte tvært i mod. Se mere HER
2. Kalken – og farvepigmenterne
Det skal være en vådlæsket lagret kulekalk, mindst lagret i 2 år. – som en tyk ymer. Der er forskel på kvaliteterne!– Kirkekalk fra Nexø Kalkværk, eller Rødvig kulekalk er gode kvaliteter.
Stampet kalk er ringere.
Se mere HER
Farvepigmenterne skal være kalkægte – de naturlige pigmenter, f.eks. okker, er bedst.
Se mere om indfarvet kalk HER
Det skal være en vådlæsket lagret kulekalk, mindst lagret i 2 år. – som en tyk ymer. Der er forskel på kvaliteterne!– Kirkekalk fra Nexø Kalkværk, eller Rødvig kulekalk er gode kvaliteter.
Stampet kalk er ringere.
Se mere HER
Farvepigmenterne skal være kalkægte – de naturlige pigmenter, f.eks. okker, er bedst.
Se mere om indfarvet kalk HER
3. Kalkkosten
Den pæneste og mest jævne overflade uden striber får man med en kalkkost af rene naturhår – en såkaldt limfarveanstryger, eller en stor flad pensel, også med naturhår, oftest lyse.
En rigtig håranstryger er dyr, men behandlet godt holder den lang tid. Der er meget forskel på priserne fra et par hundrede til fire-fem hundrede kroner.
En god tæt kvalitet nylonkost med opsplittede spidser (ikke de almindelige gule) er dog et rimeligt alternativ.
Til meget store grove flader kan også bruges en god syrekost, også af og til kaldet kalkkost eller græskost af naturbørster.
Nylonkoste, (gule) som også ofte kaldes kalkoste, er uegnede, og ”bærer” heller ikke så meget kalk i en dypning - og de "sjasker".
Den pæneste og mest jævne overflade uden striber får man med en kalkkost af rene naturhår – en såkaldt limfarveanstryger, eller en stor flad pensel, også med naturhår, oftest lyse.
En rigtig håranstryger er dyr, men behandlet godt holder den lang tid. Der er meget forskel på priserne fra et par hundrede til fire-fem hundrede kroner.
En god tæt kvalitet nylonkost med opsplittede spidser (ikke de almindelige gule) er dog et rimeligt alternativ.
Til meget store grove flader kan også bruges en god syrekost, også af og til kaldet kalkkost eller græskost af naturbørster.
Nylonkoste, (gule) som også ofte kaldes kalkoste, er uegnede, og ”bærer” heller ikke så meget kalk i en dypning - og de "sjasker".
Nylonkoste - børsterne samler sig ikke
Håranstryger - ny
|
Nylonkost - børsterne stritter. - striber.
Håranstryger - børsterne samles.
|
4. Konsistens – påføring og optørring
Den opblandede kalk skal være passende tynd, - som sødmælk. , ca. 1:5 er ofte brugt som den rigtige blanding, men 1:4 kan være passende.
Blandingen skal afpasses efter bundens sugeevne – man skal kunne arbejde vådt i vådt , dvs. at kalkstrøgene ikke tørrer hurtigere, end man kan stryge dem sammen, - ligesom maling.
Noget gammel lagret kulekalk kan indeholde urenheder - det bør sies fra. De små korn, der sætter sig i overfladen gør kalken smittende - det gælder især indvendig kalkning.
Overfladen skal fugtes med en forvanding, som lige skal nå at trække mat ind i overfladen inden der kalkes – forholdene med bundens beskaffenhed og klimaet afgår hvor store flader der skal forvandes, men to personer er et godt team.
Der skal altid kalkes i skygge, og helst efter solen end før solen skinner på overfladen. En hurtigt optørring giver en svag kalkning. Ikke i frostperioder, og ikke i meget varme tørre perioder.
Den opblandede kalk skal være passende tynd, - som sødmælk. , ca. 1:5 er ofte brugt som den rigtige blanding, men 1:4 kan være passende.
Blandingen skal afpasses efter bundens sugeevne – man skal kunne arbejde vådt i vådt , dvs. at kalkstrøgene ikke tørrer hurtigere, end man kan stryge dem sammen, - ligesom maling.
Noget gammel lagret kulekalk kan indeholde urenheder - det bør sies fra. De små korn, der sætter sig i overfladen gør kalken smittende - det gælder især indvendig kalkning.
Overfladen skal fugtes med en forvanding, som lige skal nå at trække mat ind i overfladen inden der kalkes – forholdene med bundens beskaffenhed og klimaet afgår hvor store flader der skal forvandes, men to personer er et godt team.
Der skal altid kalkes i skygge, og helst efter solen end før solen skinner på overfladen. En hurtigt optørring giver en svag kalkning. Ikke i frostperioder, og ikke i meget varme tørre perioder.
|
Hæld den oprørte kalk gennem en almindelig husholdningssi for at få eventuelle små klumper og urenheder væk - det giver en pænere kalkning.
|
Hold spandene rene, lad ikke størknet kalk bundfælde og sidde på spandens indersider.
|
En god gammel "tommelfingerregel":
Dyp neglen i kalken - lad den kort løbe af - kan neglen lige anes igennem - så er konsistensen god! Det er gerne en konsistens som sødmælk. |
|
Vær omhyggelig!
Man kalker ikke ud over bindingsværkets tjærede kanter!! - det ses senere gennem tjæren. Og måske kan man vente med tjæringen til næste gang.
På bindingsværk starter man med kanterne - uden alt for meget kalk i kosten - som ikke skal være for stor til bindingsværkstavl - fyld ud bagefter - vådt i vådt.
Stryg gerne lodret efter eller vandret - det er lidt en smagssag, men det følger måske bedst med de vandret liggende sten. Bare man er konsekvent.
Rundstrygning duer ikke på bindingsværkstavl.
(Denne bund - på billedet - er ikke forvandet, fordi det er i skygge, og fladen suger ikke meget - så det var ikke nødvendigt).
Man kalker ikke ud over bindingsværkets tjærede kanter!! - det ses senere gennem tjæren. Og måske kan man vente med tjæringen til næste gang.
På bindingsværk starter man med kanterne - uden alt for meget kalk i kosten - som ikke skal være for stor til bindingsværkstavl - fyld ud bagefter - vådt i vådt.
Stryg gerne lodret efter eller vandret - det er lidt en smagssag, men det følger måske bedst med de vandret liggende sten. Bare man er konsekvent.
Rundstrygning duer ikke på bindingsværkstavl.
(Denne bund - på billedet - er ikke forvandet, fordi det er i skygge, og fladen suger ikke meget - så det var ikke nødvendigt).
Kalk aldrig på solbeskinnede overflader! - kalken vil tørre for hurtigt, og får ikke den langsomme hærdning, som den skal have.
Kalk efter solen har været på - ikke lige før.
Er overfladen varm og luftfugtigheden lav - så er en forvanding vigtig.
Det kan gøres med en sprayning eller kost - det behøver ikke være med kalkvand - blot postevand - det er fugten der er afgørende.
Kalk efter solen har været på - ikke lige før.
Er overfladen varm og luftfugtigheden lav - så er en forvanding vigtig.
Det kan gøres med en sprayning eller kost - det behøver ikke være med kalkvand - blot postevand - det er fugten der er afgørende.
5. Binding – fiksering af den færdige kalkning.
En ekstra stærk kalket overflade uden afsmitning - især på indfarvet kalk - får man ved at overstryge kalkningen - dagen efter , eller ca. 8 timer senere - med kalkvand – dvs. det klare vand som står oven på en bundfældet kalkblanding.
En ekstra stærk kalket overflade uden afsmitning - især på indfarvet kalk - får man ved at overstryge kalkningen - dagen efter , eller ca. 8 timer senere - med kalkvand – dvs. det klare vand som står oven på en bundfældet kalkblanding.
Den "hårde" og afslørende prøve - dagen efter. Gnid en mørk trøje hen over kalkoverfladen - den bør ikke blive hvid.
Dette ser rimeligt ud.
Læg mærke til de små hvide korn på strikketrøjen - det er lidt urenheder i kalken, som sien ikke har taget.
Man skal ikke være for perfektionistisk, når man har med kalk at gøre!.
Har man et højt hus, der kræver stillads - så skal det gøres ordentligt og grundigt!
Dette ser rimeligt ud.
Læg mærke til de små hvide korn på strikketrøjen - det er lidt urenheder i kalken, som sien ikke har taget.
Man skal ikke være for perfektionistisk, når man har med kalk at gøre!.
Har man et højt hus, der kræver stillads - så skal det gøres ordentligt og grundigt!
- Og det kan holde i flere år!
Se en videofilm om kalkning HER
