Gudhjem Station - fra station til museum 1916-2012
Nedenstående fotografier og situationsplanen giver et kort billede af stationen, lige efter opførelsen i 1915-16,og nederst som det ser ud i dag.
Gudhjem Station 1916 - facaden med hovedindgangen. Foto Kay Fisker, Kunstakademiets tegningssamling.
Gudhjem Station 1916 - Facaden mod perronen. Foto Kay Fisker, Kunstakademiets tegningssamling.
Gudhjem Station 1916. Foto Kay Fisker, Kunstakademiets tegningssamling.
Situationsplan 1915. Tegning J. Fagerlund - Ø-arkivet. Se større billede HER
Som endestation var der mange og store bygninger med varehus og remisser, sidespor og drejeskive. Vejforløbet var den gang anderledes end i dag.
Som endestation var der mange og store bygninger med varehus og remisser, sidespor og drejeskive. Vejforløbet var den gang anderledes end i dag.
Hele jernbaneanlægget marts 2012.
Remisserne og varehuset er for mange år siden indrettet til entreprenørfirmaet Jens Møller. Varehuset er administration, og remisserne værksteder og garager.
Ovenstående billede giver indtryk at udstrækningen - det store tegltag til venstre i billedet er de store remisser.
Remisserne og varehuset er for mange år siden indrettet til entreprenørfirmaet Jens Møller. Varehuset er administration, og remisserne værksteder og garager.
Ovenstående billede giver indtryk at udstrækningen - det store tegltag til venstre i billedet er de store remisser.
Stor sandstenplade på nordgavlen - den viser Gudhjembanens forbindelse til Rønne over Almindingen og Aakirkeby.
Den røde farve skyldes mange års misfarvning fra den røde kalk.
Den røde farve skyldes mange års misfarvning fra den røde kalk.
Gudhjembanens "logo" Almindingen - Gudhjem - 1916, og med et skib, der symboliserer endestationen Gudhjems fiskerflåde.
1916 –2012. Historiske træk
Gudhjem Museum er indrettet i en gammel jernbanestation fra 1916. Jernbanestrækningen blev anlagt i årene 1914-1916, fra Ekkodalen til Gudhjem. Som på de øvrige bornholmske jernbanestrækninger valgte man at lade stationsbygningerne i Almindingen, Åløse, Østermarie og Østerlars blive udformet i det samme design. Man besluttede i 1915 - ret usædvanligt for den tid - at udskrive en arkitektkonkurrence, som indbragte 47 forslag. Det blev to meget unge arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn, der fik opgaven med at projektere jernbanebygningerne. Der er – ikke helt usædvanligt - stor forskel på konkurrenceprojektet og på det realiserede.
Gudhjem Museum er indrettet i en gammel jernbanestation fra 1916. Jernbanestrækningen blev anlagt i årene 1914-1916, fra Ekkodalen til Gudhjem. Som på de øvrige bornholmske jernbanestrækninger valgte man at lade stationsbygningerne i Almindingen, Åløse, Østermarie og Østerlars blive udformet i det samme design. Man besluttede i 1915 - ret usædvanligt for den tid - at udskrive en arkitektkonkurrence, som indbragte 47 forslag. Det blev to meget unge arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn, der fik opgaven med at projektere jernbanebygningerne. Der er – ikke helt usædvanligt - stor forskel på konkurrenceprojektet og på det realiserede.
Lystryk af den oprindelige tegning af station og Varehus.
Med rødt er skitseret ændringer i 1935. Se stor størrelse HER
Med rødt er skitseret ændringer i 1935. Se stor størrelse HER
Der skete kun få ændringer i den periode, hvor bygningen fungerede som station – til 1952, hvorefter bygningen virkede som rutebilstation frem til 1968.
I 1935 blev indrettet en ekspeditricebolig, samt afløserværelser med et køkken på loftet. I DBJ-arkivet kan man følge projektet for disse ændringer på loftet.
I 1935 blev indrettet en ekspeditricebolig, samt afløserværelser med et køkken på loftet. I DBJ-arkivet kan man følge projektet for disse ændringer på loftet.
Med rød streg på ovenstående tegning er indtegnet en skitseret lejlighed på loftet, hvor der oprindelig var et stort "Tørreloft". Tørreloftet havde, og har i dag en lavere gulvhøjde end i den øvrige 1. sals rum - uvist hvorfor.Det var en lejlighed til en Ekspedektrice, som får en trappe direkte ned til godsekseditionen nedenunder. Der er desuden skitseret værelser til afløser i rummet bag venteværelset. Indgangen til denne lejlighed og værelser var fra døren i nordgavlen.
Projektet bliver rentegnet - se nedenfor, og der bliver skrevet en beskrivelse til udbud.
Projektet bliver rentegnet - se nedenfor, og der bliver skrevet en beskrivelse til udbud.
Teksten t.v. herfor er fra denne beskrivelse. Der beskrives også et vindue i garderoberummet for enden af den lange gang. Dette blev sat i, og bryder herefter den meget stramme symmetri i facaden, men det er remstillet som de øvrige små vinduer, og fornemmes ikke som et tilføjelse - de gamle fotos ovenfor viser dog hvordan det så ud - indtil 1935.
PÅ den endelige projekt ses den nye trappe, og der er blevet lagt et brændselsrum op ad trappen.
Trappen blev ikke helt så stor nede i rummet.
Bag venteværelse ses Afløserværelset.
Trappen blev ikke helt så stor nede i rummet.
Bag venteværelse ses Afløserværelset.
Ved rentegningen sker flere ændringer i forhold til det skitserede. De to værelser slås sammen til et soveværelse, og der er dør herfra til Opholdsstuen.
Der er flere mindre detaljer, ved skillevæggene, som desuden blev udført anderledes.
I dag aner man køkkenindretningen på gulvet- I køkkenet blev isat to støbejernstagvinduer.
Det store karnaprum blev opdelt i to værelser, og de to lejligheder blev afdelt fra hinanden med en skillevæg i gangen.
I dag aner man køkkenindretningen på gulvet- I køkkenet blev isat to støbejernstagvinduer.
Det store karnaprum blev opdelt i to værelser, og de to lejligheder blev afdelt fra hinanden med en skillevæg i gangen.
Jernbanen nedlagt - Rutebilstation
Jernbanen 18. august 1952. Herefter fungerede stationsbygningen som rutebilstation indtil likvidationen af DBJ – De Bornholmske Jernbaner i 1968.
Bygningerne blev da sat til salg.
Jernbanen 18. august 1952. Herefter fungerede stationsbygningen som rutebilstation indtil likvidationen af DBJ – De Bornholmske Jernbaner i 1968.
Bygningerne blev da sat til salg.
Museum
"Da De Bornholmske Jernbaner likviderede i 1968 tog kunstmalerne Axel Munch med sin hustru Esther og Paul Høm med sin hustru, keramikeren Lisbeth Munch-Petersen initiativ til at forsøge at bevare stationsbygningen fra at blive omdannet til turistformål. De havde sans for, at bygningen stort set stod urørt siden opførelsen, og at man stod over for et unikt bygningsværk, der var værd at bevare. Man forsøgte at interessere sognerådet for at købe bygningen ”så den i hvert fald var sikret mod den fornedrelse det ville være at indrette den til cafeteria, lager eller noget andet, som er bygningen ganske uvedkommende.” Den oprindelige tanke var ikke, at bygningen skulle indrettes til udstillingsbrug, men som arkiv/depot for alt, hvad der kunne fortælle Gudhjemområdets historie. Man havde allerede en ret omfattende samling af genstande på Afholdshotellets loft.
Som så ofte før – og siden – kom det hele til at dreje sig om penge. Kort fortalt lykkedes det for initiativtagerne at købe bygningen i 1969 for 135 000 kr. uden en krone på lommen men mod personligt at kautionere for en stor del af købesummen. Løsøret – inventaret og stationsbygningens lange bænk m.m. – kom på særskilt auktion, og her anvendte man den lille kapital på knap 10 000 kr. som foreningen rådede over til at købe disse genstande, der var designet til bygningen.
I forbindelse med købet opstod også et ønske om at kunne reservere de nærliggende remiser m.m. til udstillingsformål, men igen stillede økonomien sig hindrende i vejen. Man havde allerede taget munden fuld."
Mogens Lau . - citeret fra Gudhjem Museum Hjemmeside -se mere HER
I 1969 købte Gudhjem By- og Mindeforening stationsbygningen, for at indrette den til lokalmuseum, hvilken funktion den har haft siden da, endog med udvidelser, men i stor veneration for arkitekturen. 1984 blev bygningen fredet, sammen med tre andre stationsbygninger på Gudhjembanen, tegnet af de samme arkitekter, og opført samtidig.
"Da De Bornholmske Jernbaner likviderede i 1968 tog kunstmalerne Axel Munch med sin hustru Esther og Paul Høm med sin hustru, keramikeren Lisbeth Munch-Petersen initiativ til at forsøge at bevare stationsbygningen fra at blive omdannet til turistformål. De havde sans for, at bygningen stort set stod urørt siden opførelsen, og at man stod over for et unikt bygningsværk, der var værd at bevare. Man forsøgte at interessere sognerådet for at købe bygningen ”så den i hvert fald var sikret mod den fornedrelse det ville være at indrette den til cafeteria, lager eller noget andet, som er bygningen ganske uvedkommende.” Den oprindelige tanke var ikke, at bygningen skulle indrettes til udstillingsbrug, men som arkiv/depot for alt, hvad der kunne fortælle Gudhjemområdets historie. Man havde allerede en ret omfattende samling af genstande på Afholdshotellets loft.
Som så ofte før – og siden – kom det hele til at dreje sig om penge. Kort fortalt lykkedes det for initiativtagerne at købe bygningen i 1969 for 135 000 kr. uden en krone på lommen men mod personligt at kautionere for en stor del af købesummen. Løsøret – inventaret og stationsbygningens lange bænk m.m. – kom på særskilt auktion, og her anvendte man den lille kapital på knap 10 000 kr. som foreningen rådede over til at købe disse genstande, der var designet til bygningen.
I forbindelse med købet opstod også et ønske om at kunne reservere de nærliggende remiser m.m. til udstillingsformål, men igen stillede økonomien sig hindrende i vejen. Man havde allerede taget munden fuld."
Mogens Lau . - citeret fra Gudhjem Museum Hjemmeside -se mere HER
I 1969 købte Gudhjem By- og Mindeforening stationsbygningen, for at indrette den til lokalmuseum, hvilken funktion den har haft siden da, endog med udvidelser, men i stor veneration for arkitekturen. 1984 blev bygningen fredet, sammen med tre andre stationsbygninger på Gudhjembanen, tegnet af de samme arkitekter, og opført samtidig.
Lisbeth Munch-Petersens glasmosaik - sidder, hvor den altid har siddet - i et tagvindue på loftet - et værdigt og smukt minde om Axel Munch.
Indretningen til museum indebar mindre ændringer, blandt andet etablering af montrer i de høje skunkrum i loftsetagen, som det mest markante. Desuden er der ad flere omgange blevet varmeisoleret i tagetagen, blandt andet i forbindelse med en delvis tagomlægning i begyndelsen af 1980erne.
|
|
Udvidelse med udstillingsbygning
I 1990 blev der tilføjet en stor udstillingsbygning – i lidt afstand, men med forbindelse til stationsbygningens søndre ende.Stationsbygningen bestod fra starten af en stor hovedbygning, med en smallere og lavere bygning, omkring en lille lukket gård, i forlængelse af selve hovedbygningen. I denne lavere del lå toiletter og en del af den ene af de to funktionærboliger. I forbindelse med tilbygningen i 1990 blev ca. to tredjedel af den lave del ombygget til fælles museumsindgang, nye toiletter, et fyrrum til alle bygninger og lille tekøkken. Ved denne ombygning gennemførtes en grundig istandsættelse og herunder varmeisolering.Senere blev der tilføjet et magasin til den nye udstillingsbygning.
I 1990 blev der tilføjet en stor udstillingsbygning – i lidt afstand, men med forbindelse til stationsbygningens søndre ende.Stationsbygningen bestod fra starten af en stor hovedbygning, med en smallere og lavere bygning, omkring en lille lukket gård, i forlængelse af selve hovedbygningen. I denne lavere del lå toiletter og en del af den ene af de to funktionærboliger. I forbindelse med tilbygningen i 1990 blev ca. to tredjedel af den lave del ombygget til fælles museumsindgang, nye toiletter, et fyrrum til alle bygninger og lille tekøkken. Ved denne ombygning gennemførtes en grundig istandsættelse og herunder varmeisolering.Senere blev der tilføjet et magasin til den nye udstillingsbygning.
Til vestre ses udstillingsbygning med tegltag og ovenlys i rygningen, tilbygget hertil den senere lavere magasinbygning.
Ny indgang
Siden tiden som stationsbygning er indgangsforholdene ændret.
Den oprindelige hovedindgang med tofløjede døre mod vest –stationsbygningen egentlige facade ( se de gamle fotos øverst) – har i mange år ikke været brugt. Da jernbanesporene blev fjernet blev pladsen mod øst indrettet til parkeringsplads, og de to østre døre under halvtaget med den lange bænk blev anvendt som indgange.
Siden tiden som stationsbygning er indgangsforholdene ændret.
Den oprindelige hovedindgang med tofløjede døre mod vest –stationsbygningen egentlige facade ( se de gamle fotos øverst) – har i mange år ikke været brugt. Da jernbanesporene blev fjernet blev pladsen mod øst indrettet til parkeringsplads, og de to østre døre under halvtaget med den lange bænk blev anvendt som indgange.
Øverst arkitektens akvarel i konkurrenceprojektet, og nedenunder arkitektens foto af det færdige resultat.
Ved etableringen af den nye tilbygning i 1990 blev selve hovedindgangen til museet flyttet til den søndre ende af bygningen. Det var faktisk indgang til det oprindelige piossior.
Flytningen af indgangen er funktionelt bestemt, idet hele museumskomplekset deler sig i en museumsafdeling, som indrettet fra 1969 i den gamle stationsbygning, og den nyere udstillingsbygning.
Den nye indgang ligger derfor i dag centralt med billetsalg osv., toiletter og garderobe.
Flytningen af indgangen er funktionelt bestemt, idet hele museumskomplekset deler sig i en museumsafdeling, som indrettet fra 1969 i den gamle stationsbygning, og den nyere udstillingsbygning.
Den nye indgang ligger derfor i dag centralt med billetsalg osv., toiletter og garderobe.
Som museet i den gamle bygning så ud inden ombygningen af loftetagen i 2013-2014.
Som det blev - og er efter ombygningen
1984 - 2013
|
2014 -
|
Se også Gudhjem Museums egen hjemmeside HER