Bygningsfredning
Fredede bygninger er de særligt værdifulde bygninger, og de fredes i henhold til bygningsfredningsloven- første gang vedtaget 12. marts i 1918, og sidenhen ændret flere gange.
Man freder bygninger med stor arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi.
Indtil 1980 var de fredede huse opdelt i to fredningsklasser A og B.
Klasse A var beskyttet både indvendig og udvendig - klasse B, kun udvendig.
Der er desværre mange der stadig tror at det er sådan, men siden 1980 er alle fredede bygninger beskyttet/fredet inde som ude.
Læs mere om bygningsfredningens historie HER.
Fredning - hvad er det?
Man skal forstå begrebet fredning rigtigt.: - at beskytte og værne.
Netop disse to ord er det væsentlige i Bygningsfredningsloven.
At beskytte betyder, at ejeren ikke frit kan gøre, som det passer en med ændringer osv. – man skal først søge om lov hos staten – Kulturstyrelsen.
At værne betyder, at man skal passe og pleje sin bygning, så den ikke forfalder – den skal holdes tæt og pæn på ”tag og fag”.
Det gælder for så vidt alle bevaringsværdige bygninger, men for de fredede bygninger er der også en beskyttelse af bygningernes indre – her er heller ikke frit spil.
Man kan tage det som en besværlig begrænsning, men det har faktisk også sine positive sider. Man har adgang til god rådgivning, og hvor fredningen betyder en økonomisk byrde, er der økonomisk kompensation - dog ikke for offentlig ejede ejendomme.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen der forvalter de fredede bygninger, og på deres webside er der en meget god og grundig information om bygningsfredning - HER.
Der findes en liste over samtlige 57 fredede bygninger på Bornholm HER.
Der er næppe nogen ejere af fredede bygninger, som er i tvivl om ens hus er fredet - men hvis andre vil vide om et bestemt hus er fredet kan det undersøges på Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger - søg på bygning eller find Fredningslisten i hovedmenuen. :FBB.
Man freder bygninger med stor arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi.
Indtil 1980 var de fredede huse opdelt i to fredningsklasser A og B.
Klasse A var beskyttet både indvendig og udvendig - klasse B, kun udvendig.
Der er desværre mange der stadig tror at det er sådan, men siden 1980 er alle fredede bygninger beskyttet/fredet inde som ude.
Læs mere om bygningsfredningens historie HER.
Fredning - hvad er det?
Man skal forstå begrebet fredning rigtigt.: - at beskytte og værne.
Netop disse to ord er det væsentlige i Bygningsfredningsloven.
At beskytte betyder, at ejeren ikke frit kan gøre, som det passer en med ændringer osv. – man skal først søge om lov hos staten – Kulturstyrelsen.
At værne betyder, at man skal passe og pleje sin bygning, så den ikke forfalder – den skal holdes tæt og pæn på ”tag og fag”.
Det gælder for så vidt alle bevaringsværdige bygninger, men for de fredede bygninger er der også en beskyttelse af bygningernes indre – her er heller ikke frit spil.
Man kan tage det som en besværlig begrænsning, men det har faktisk også sine positive sider. Man har adgang til god rådgivning, og hvor fredningen betyder en økonomisk byrde, er der økonomisk kompensation - dog ikke for offentlig ejede ejendomme.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen der forvalter de fredede bygninger, og på deres webside er der en meget god og grundig information om bygningsfredning - HER.
Der findes en liste over samtlige 57 fredede bygninger på Bornholm HER.
Der er næppe nogen ejere af fredede bygninger, som er i tvivl om ens hus er fredet - men hvis andre vil vide om et bestemt hus er fredet kan det undersøges på Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger - søg på bygning eller find Fredningslisten i hovedmenuen. :FBB.
Økonomisk støtte mv. til fredede ejendomme
- her er en god introduktion og information med gode råd hos BYFO - se HER
- her er en god introduktion og information med gode råd hos BYFO - se HER
Bygningsfredning på Bornholm – historisk oversigt
Den første lovfæstede bevaringsindsats for den ”almindelige” bygningskultur blev iværksat med bygningsfredningslovens vedtagelse i 1918.
Her på Bornholm var det først og fremmest arkitekt Mathias Bidstrup (1852-1929) som med sit medlemskab af den landsdækkende Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring var med til at få fredet en række bygninger i Rønne i 1919. 1924 blev Christiansø fredet, det blev glemt i 1919! Han var også formand for Bornholm Museum, og museet har lang tradition for at understøtte bygningsarven, og indsamle bygningsdele og oplysninger om den bornholmske byggeskik.
Fredning af bygninger foregik dengang på den måde at Det særlige Bygningssyn satte nogle udvalgte bygninger på fredningslisten, og hvis ejere og kommune protesterede, kunne enkelte fredninger igen relativt nemt slettes. Det var i intervaller på fem år svarende til udgivelse af fredningslisten. Flere bygninger i Rønne som stod på listen i 1920 blev slettet i 1924, blandt andet blev Marie Kofoeds Stiftelse i Møllegade i Rønne tidligt slettet, men atter fredet i 1977.
Udover bygninger i Rønne og på Christiansø blev der ikke fredet andre bygninger på Bornholm før efter Anden Verdenskrig. En enkelt i Nexø i 1947, derefter en lang række over hele øen i 1954. Hvorfor der i 1954 blev fredet relativt mange bygninger vides ikke. Måske som resultat af en besigtigelsesrejse for Det særlige Bygningssyn. Borgergade 11 i Svaneke blev fredet i 1954, og nogle har vel undret sig over at kun dette hus i mange år var det eneste i Svaneke . Det fortælles at Bygningssynet under sin besigtigelsestur blev så benovet og overvældet over Svanekes mange fine huse at de ville frede dem alle, men fik kun skrevet det ene op, og da man kom tilbage til København stod der kun en adresse fra Svaneke; og så blev kun det hus fredet! (det er i øvrigt i 2014 foreslået at blive slettet på fredningslisten).
I slutningen af 1950erne og begyndelsen af 1960erne blev de fleste af de nu 9 fredede møller fredet som resultat af ingeniør Anders Jespersens registrering og undersøgelser af møllerne.
Fra midten af 1970erne og frem til i dag er enkelte bygninger løbende blevet fredet, ofte efter forslag fra byforeningerne i Rønne og Svaneke og som en følge af de mange registreringer og bevaringsplaner som Nationalmuseet gennemførte.
Fra begyndelsen af 1980erne, efter en stor lovrevision i 1979, blev kriterierne for fredning strammet mere og mere op. Angiveligt for at højne kvaliteten, idet man mere så på det indvendige og bagsider, end man tidligere havde gjort. Man fredede efter tidligere tiders A-frednings kriterier. Der blev dog fredet mange nye bygninger i den periode.
Senest, 2010, er loven igen blevet revideret stadig med et bredt formål som også dækker de bevaringsværdige bygninger.
Men det er med tiden blevet mere og mere tydeligt at de samlede midler til støtte og til administration slet ikke står mål med selve lovens målsætning, intentioner og lovens ordlyd. Loven er rent ressourcemæssigt blevet mere og mere hul.
I de senere år er flere bygninger blevet fredet som resultat af landsdækkende såkaldte temagennemgange, f.eks. bøndergårde, redningsstationer og missionshuse.
I efteråret 2002 blev 9 fredninger i Rønne foreslået ophævet, medens enkelte andre blev foreslået udvidet.
Gennemgangen af Rønne fredede ejendomme i 2001 var et pilotprojekt for gennemgang af alle fredede bygninger i Danmark, idet man havde en begrundet mistanke om at de tidligere B-fredede huse ikke indeholdt de fredningsmæssige værdier, som man i dag stiller krav om. Den landsdækkende gennemgang blev sparet væk, men den kritiske gennemgang bliver løbende taget op.
Ved den sidste lovrevision i 2010 blev det - for første gang siden 1918! - bestemt, at der skulle iværksættes en landsdækkende og systematisk gennemgang af alle fredede bygninger.
Der blev straks iværksat en gennemgang, som er planlagt afsluttet i 2015 - se mere om dette HER.
I sommeren 2014 blev Bornholms fredede ejendomme, fredet før 1990 gennemgået - også Rønnes fredede ejendomme, selvom de var blevet "målt og vejet" i 2001 - hvorefter man slettede 9 fredede ejendomme!
To store ejendomme i Rønne er netop 26.3.2015 besluttet fredet:
Det gamle Elværk og Hafniahus - se HER.
