NIELS-HOLGER LARSEN - Præsentation
|
I snart 50 år har jeg arbejdet med gamle huse – og jeg har altid boet i gamle huse. Jeg er tømrer, bygningskonstruktør og arkitekt - en god kombination, fordi det praktiske, tekniske og æstetiske understøtter hinanden.
Jeg er født på Bornholm i Rønne, en måned før russerne bombede byen sønder og sammen i maj 1945.
I Rønne fik jeg en god og solid tømreruddannelse hos Henning Johansens Byggeforretning.
Det var den gang, hvor tømrerne stadig lærte ”det gamle håndværk”, hvor økse og stikøkse var obligatorisk i værktøjskassen og da man lærte at bruge håndhøvle.
Med svendebrevet i hånden i 1966 rejste jeg ”over” og tog en uddannelse som bygningskonstruktør BTH på Byggeteknisk Højskole i København.
Mit BTH-afgangsprojekt i 1971 var et restaureringsprojekt for en bondegård i Veddelev nord for Roskilde, og som speciale valgte jeg en opgave med lovgivningens betydning i en byggeproces på fredede og bevaringsværdige bygninger.
Jeg ville videre med disse emner, og blev civil værnepligtig i Det særlige Bygningssyn - der hvor man administrerer bygningsfredningen, i dag kaldet Kulturstyrelsen. Der lærte jeg meget - og har holdt forbindelsen ved lige.
1972 startede jeg på Kunstakademiets arkitektskole på en afdeling for opmåling og arkitekturhistorie. Der tog jeg afgang i 1979 med emnet: Bornholmsk byggeskik på landet.
For at klare økonomien under studietiden på arkitekskolen, havde jeg en del erhvervsarbejde, der fungerede som en nyttig praktik i faget, både med rent håndværksmæssige opgaver, projekter og undersøgelser, især på Bornholm.
Kendskabet til de bornholmske bøndergårde og byggeskikken fik jeg ved et registreringsarbejde på Bornholms Museum, og på Nationalmuseet arbejdede jeg med registreringer rundt omkring i landet, dog fortrinsvis på Bornholm.
Jeg bevarede kontakten til Det særlige Bygningssyn, Kulturstyrelsen, og har siden da fungeret som konsulent for styrelsen.
På arkitektskolen blev jeg straks inddraget i et arbejde med at skrive en håndbog om istandsættelse af landhuse – LANDHUSET. Den udkom første gang i 1975, og siden skrev vi fire forfattere, to lærere og to studerende, en ny bog BYHUSET. Den udkom i 1980. I 1983 skrev jeg bogen Bornholmsk Byggeskik på Landet
Allerede i 1978 blev jeg deltidsansat som museumstekniker på Bornholms Museum.
Det første store var opbygningen af Landbrugsmuseet Melstedgård, sammen med min hustru, der også er arkitekt.
På Bornholms Museum arbejdede jeg med mange forskellige opgaver, udstillinger, bygninger og fotografering. Etablering af keramikmuseet Hjorths Fabrik var det sidste større restaureringsprojekt i museets regi. Jeg blev indtil 1995. Da blev min hustru Ann Vibeke Knudsen leder af museet.
Det blev til ca. 20 års meget spændende og alsidigt museumsarbejde.
I 1995 startede jeg egen arkitekttegnestue med rådgivning i bygningsrestaurering.
Fra 1995 til 1999 arbejdede jeg som konsulent for Forsvarsministeriet med historiske bygningsundersøgelser og restaureringsprojekter på Christiansø.
Siden 1992 havde jeg arbejdet og rejst meget i Balticum, og har i årenes løb været konsulent i alle de tre baltiske lande – Estland, Letland og Litauen - på forskellige bevaringsopgaver.
1998 blev jeg tilknyttet Raadvadcenteret og etablerede en regional afdeling i Hovedvagten i Rønne. Samarbejdet med Raadvad-Centeret gav, og giver et grundigt kendskab til restaureringsteknik, hvor især materialerne kalk, trætjære og linoliemaling har været hovedinteresser.
Herfra flyttede jeg ved årsskiftet 2001/2002 ”hjem” til min tegnestue i Kirkestræde i Rønne.
Fra 2001-2003 var jeg beskæftiget ved udarbejdelsen af Kulturmiljøatlas Bornholm.
Siden 1987 har jeg på forskellig måde været engageret i bevaring og restaurering af de gamle bornholmske møller.
I to år 2006 og 2007 har jeg arbejdet som tilsynsførende arkitekt ved restaureringen af Karnaphuset i Rønne og flytning af Tejn stubmølle.
Som konsulent for Bornholms Regionskommune har jeg medvirket ved de bevarende lokalplaner, bl. andet skrevet oplæg til vejledningsbladene, og virket som rådgiver ved flere projekter på Regionskommunens egne fredede ejendomme.
I de senere år har jeg fået flere opgaver med de bornholmske kirker.
Mit speciale, og min yndlingsbeskæftigelse, er ”bygningsarkæologiske undersøgelser”, dvs. at undersøge en bygning på kryds og tværs for at finde gamle indretninger, farver osv. - for at kunne blotlægge bygningens historie, ændringer og udseende gennem tiden. Det er et godt og nødvendigt grundlag for en restaurering.
Og så holder jeg meget af mit tømrerhåndværk. Det har jeg til stadighed holdt ved lige og udviklet, så jeg nu har bedre kendskab til og færdigheder i ”det gamle håndværk”, end de jeg fik i læretiden. Her fik jeg rutinerne ind på rygmarven og i hænderne - det glemmer man aldrig – heller ikke ”fornemmelsen for træ”.
Jeg underviser stadig på kurser på Raadvad-Centeret - det opdaterer min viden.
Mange års interesse og arbejde med "materiallære", økologisk byggeri, bæredygtighed og alternativer til mineraluldsisolering - det brænder jeg stadig for.
Engagementet i foreninger som Rønne Byforening, Foreningen Bornholm fylder mere og mere.
Jeg er født på Bornholm i Rønne, en måned før russerne bombede byen sønder og sammen i maj 1945.
I Rønne fik jeg en god og solid tømreruddannelse hos Henning Johansens Byggeforretning.
Det var den gang, hvor tømrerne stadig lærte ”det gamle håndværk”, hvor økse og stikøkse var obligatorisk i værktøjskassen og da man lærte at bruge håndhøvle.
Med svendebrevet i hånden i 1966 rejste jeg ”over” og tog en uddannelse som bygningskonstruktør BTH på Byggeteknisk Højskole i København.
Mit BTH-afgangsprojekt i 1971 var et restaureringsprojekt for en bondegård i Veddelev nord for Roskilde, og som speciale valgte jeg en opgave med lovgivningens betydning i en byggeproces på fredede og bevaringsværdige bygninger.
Jeg ville videre med disse emner, og blev civil værnepligtig i Det særlige Bygningssyn - der hvor man administrerer bygningsfredningen, i dag kaldet Kulturstyrelsen. Der lærte jeg meget - og har holdt forbindelsen ved lige.
1972 startede jeg på Kunstakademiets arkitektskole på en afdeling for opmåling og arkitekturhistorie. Der tog jeg afgang i 1979 med emnet: Bornholmsk byggeskik på landet.
For at klare økonomien under studietiden på arkitekskolen, havde jeg en del erhvervsarbejde, der fungerede som en nyttig praktik i faget, både med rent håndværksmæssige opgaver, projekter og undersøgelser, især på Bornholm.
Kendskabet til de bornholmske bøndergårde og byggeskikken fik jeg ved et registreringsarbejde på Bornholms Museum, og på Nationalmuseet arbejdede jeg med registreringer rundt omkring i landet, dog fortrinsvis på Bornholm.
Jeg bevarede kontakten til Det særlige Bygningssyn, Kulturstyrelsen, og har siden da fungeret som konsulent for styrelsen.
På arkitektskolen blev jeg straks inddraget i et arbejde med at skrive en håndbog om istandsættelse af landhuse – LANDHUSET. Den udkom første gang i 1975, og siden skrev vi fire forfattere, to lærere og to studerende, en ny bog BYHUSET. Den udkom i 1980. I 1983 skrev jeg bogen Bornholmsk Byggeskik på Landet
Allerede i 1978 blev jeg deltidsansat som museumstekniker på Bornholms Museum.
Det første store var opbygningen af Landbrugsmuseet Melstedgård, sammen med min hustru, der også er arkitekt.
På Bornholms Museum arbejdede jeg med mange forskellige opgaver, udstillinger, bygninger og fotografering. Etablering af keramikmuseet Hjorths Fabrik var det sidste større restaureringsprojekt i museets regi. Jeg blev indtil 1995. Da blev min hustru Ann Vibeke Knudsen leder af museet.
Det blev til ca. 20 års meget spændende og alsidigt museumsarbejde.
I 1995 startede jeg egen arkitekttegnestue med rådgivning i bygningsrestaurering.
Fra 1995 til 1999 arbejdede jeg som konsulent for Forsvarsministeriet med historiske bygningsundersøgelser og restaureringsprojekter på Christiansø.
Siden 1992 havde jeg arbejdet og rejst meget i Balticum, og har i årenes løb været konsulent i alle de tre baltiske lande – Estland, Letland og Litauen - på forskellige bevaringsopgaver.
1998 blev jeg tilknyttet Raadvadcenteret og etablerede en regional afdeling i Hovedvagten i Rønne. Samarbejdet med Raadvad-Centeret gav, og giver et grundigt kendskab til restaureringsteknik, hvor især materialerne kalk, trætjære og linoliemaling har været hovedinteresser.
Herfra flyttede jeg ved årsskiftet 2001/2002 ”hjem” til min tegnestue i Kirkestræde i Rønne.
Fra 2001-2003 var jeg beskæftiget ved udarbejdelsen af Kulturmiljøatlas Bornholm.
Siden 1987 har jeg på forskellig måde været engageret i bevaring og restaurering af de gamle bornholmske møller.
I to år 2006 og 2007 har jeg arbejdet som tilsynsførende arkitekt ved restaureringen af Karnaphuset i Rønne og flytning af Tejn stubmølle.
Som konsulent for Bornholms Regionskommune har jeg medvirket ved de bevarende lokalplaner, bl. andet skrevet oplæg til vejledningsbladene, og virket som rådgiver ved flere projekter på Regionskommunens egne fredede ejendomme.
I de senere år har jeg fået flere opgaver med de bornholmske kirker.
Mit speciale, og min yndlingsbeskæftigelse, er ”bygningsarkæologiske undersøgelser”, dvs. at undersøge en bygning på kryds og tværs for at finde gamle indretninger, farver osv. - for at kunne blotlægge bygningens historie, ændringer og udseende gennem tiden. Det er et godt og nødvendigt grundlag for en restaurering.
Og så holder jeg meget af mit tømrerhåndværk. Det har jeg til stadighed holdt ved lige og udviklet, så jeg nu har bedre kendskab til og færdigheder i ”det gamle håndværk”, end de jeg fik i læretiden. Her fik jeg rutinerne ind på rygmarven og i hænderne - det glemmer man aldrig – heller ikke ”fornemmelsen for træ”.
Jeg underviser stadig på kurser på Raadvad-Centeret - det opdaterer min viden.
Mange års interesse og arbejde med "materiallære", økologisk byggeri, bæredygtighed og alternativer til mineraluldsisolering - det brænder jeg stadig for.
Engagementet i foreninger som Rønne Byforening, Foreningen Bornholm fylder mere og mere.
