Kalkfarver - indfarvet hvidtekalk
Læs om de traditionelle facadefarver på Bornholm - og materialerne HER
Bemærk - at farverne ikke kan gengives rigtigt på Internettet/websiden.
Prøveopstrøg - det er vigtigt - og spændende!
Kalkfarver, opskrifter - blanding af kalkfarver
Kalkfarver blandes af "kalkmælk" = "hvidtekalk" og
"farvepasta" = "pigmentpasta", som man begge dele selv kan blande.
Kalkmælk er kalkdej oprørt med postevand, eller kalkvand.
Farvepasta er farvepulver/pigment oprørt i kalkvand.
Kalkvand er det klare vand som skummes af en tynd bundfældet kalkmælk.
Mindst dagen før man skal bruge kalkfarven blandes stamblandingerne:
hvid kalkmælk og farvepasta.
Begge dele skal stå og "trække" ca. et døgn før sammenblanding og brug.
Kalkvand tilberedes mindst dagen før blanding af pigmentpasta.
Stamblandinger:
Man kan blande efter rumfang eller efter vægt. Her er alt i det følgende anvist med rumfangsmål.
En liter pigment vejer 0,35 - 0,55 kg.
Kalkmælk - hvidtekalk
Kalkmælken blandes af kalkdej og postevand, som står til dagen efter. Man kan dog blande kalkmælken til brug straks ved at blande kalkdejen med kalkvand.
Den angivne kalkmælk er tillige velegnet til hvidkalkning.
1 kg kalkdej rækker til 8-12 kvadratmeter.
1 liter kalkmælk rækker til 1,6 - 2,5 kvadratmeter.
----------------------
Kalkmælk 1: 5 blandes af en god kalkdej af vådlæsket kulekalk, lagret mindst 2 år :
1 del kalkdej (pasta /"fed ymer") oprøres grundigt i 5 dele postevand, eller kalkvand.
----------------------
Farvepasta
Farvepigment i form som pulver sammenrøres med kalkvand (det giver en bedre/stærkere smittefri overflade at bruge kalkvand i stedet for almindeligt postevand).
Det er praktisk at blande farvepulveret til en så lind og flydende "pasta", så man kan hælde den i og af et litermål. Det vil som regel være blandingsforhold 1:1, men enkelte pigmenter kræver mere kalkvand for at blive flydende.
Nogle pigmenttyper, som regel de kunstigt fremstillede (oxydfarverne) eller "brændte" jordfarver er vanskeligere at røre ud. Det er derfor fordelagtigt, at de står og trækker "natten over", derved kommer kalkvandet også helt ind til farvekornene.
I det følgende angives de mest almindelige farvepigmenter, som bruges til de traditionelle kulører på Bornholm.
Hvis man vil sammenligne med frisk opstrøgne farver kan de angivne NCS-farvekoder anvendes. Stamblandinger - farvepasta- blandingsforhold:
Farvernes kulør dannes af blandingen mellem de hvide kalkpartikler og farvepigmentkornene.
Færdigblandinger af kalkmælk og pigmentpastaer kan tilsættes mere kalkvand uden at kuløren bliver lysere; men hvis den færdige kalkblanding er for tynd, må man vente til den er bundfældet, og derefter afskumme det klare kalkvand.
Tolerancerne er store; f.eks. kan forskellen mellem en blanding 1:10 og 1:13 næsten ikke ses, men det anbefales alligevel at være nøjagtig, for at vide "hvor man er henne" med side blandinger. Husk !
· at blande en mindre prøveblanding, hvis du er usikker,
· at skrive blandingsforholdene ned,
· at opstryge en prøve, som skal tørre inden vurdering,
· at det frisk opstrøgne farve som regel er lidt lysere end den vil være nogen tid efter,
· at der kan være forskel på kalkmælken og dens indhold af hvidt (fabrikat og kvalitet)
· at der kan være forskel på pigmenter fra forskellige producenter / forhandlere,
· at kalkmælk max. kan "bære" ca. 10% farvepigment (større mængde giver afsmitning).
· at en fugtig kalkfarve altid er mørkere end den endeligt optørrede,
· at bunden for kalkningen kan have indvirkning på kuløren - farveintensiteten.
· at kuløren ikke ændrer sig ved tilsætning eller afskumning af rent kalkvand,
"farvepasta" = "pigmentpasta", som man begge dele selv kan blande.
Kalkmælk er kalkdej oprørt med postevand, eller kalkvand.
Farvepasta er farvepulver/pigment oprørt i kalkvand.
Kalkvand er det klare vand som skummes af en tynd bundfældet kalkmælk.
Mindst dagen før man skal bruge kalkfarven blandes stamblandingerne:
hvid kalkmælk og farvepasta.
Begge dele skal stå og "trække" ca. et døgn før sammenblanding og brug.
Kalkvand tilberedes mindst dagen før blanding af pigmentpasta.
Stamblandinger:
Man kan blande efter rumfang eller efter vægt. Her er alt i det følgende anvist med rumfangsmål.
En liter pigment vejer 0,35 - 0,55 kg.
Kalkmælk - hvidtekalk
Kalkmælken blandes af kalkdej og postevand, som står til dagen efter. Man kan dog blande kalkmælken til brug straks ved at blande kalkdejen med kalkvand.
Den angivne kalkmælk er tillige velegnet til hvidkalkning.
1 kg kalkdej rækker til 8-12 kvadratmeter.
1 liter kalkmælk rækker til 1,6 - 2,5 kvadratmeter.
----------------------
Kalkmælk 1: 5 blandes af en god kalkdej af vådlæsket kulekalk, lagret mindst 2 år :
1 del kalkdej (pasta /"fed ymer") oprøres grundigt i 5 dele postevand, eller kalkvand.
----------------------
Farvepasta
Farvepigment i form som pulver sammenrøres med kalkvand (det giver en bedre/stærkere smittefri overflade at bruge kalkvand i stedet for almindeligt postevand).
Det er praktisk at blande farvepulveret til en så lind og flydende "pasta", så man kan hælde den i og af et litermål. Det vil som regel være blandingsforhold 1:1, men enkelte pigmenter kræver mere kalkvand for at blive flydende.
Nogle pigmenttyper, som regel de kunstigt fremstillede (oxydfarverne) eller "brændte" jordfarver er vanskeligere at røre ud. Det er derfor fordelagtigt, at de står og trækker "natten over", derved kommer kalkvandet også helt ind til farvekornene.
I det følgende angives de mest almindelige farvepigmenter, som bruges til de traditionelle kulører på Bornholm.
Hvis man vil sammenligne med frisk opstrøgne farver kan de angivne NCS-farvekoder anvendes. Stamblandinger - farvepasta- blandingsforhold:
- Gul okker 1:1 blandes af : 1 del gul okker og 1 del kalkvand
- Rød Okker 1:1 blandes af : 1 del rød okker og 1 del kalkvand
- Umbra naturel 1:1 blandes af : 1 del umbra naturel og 1 del kalkvand
- Terra di Sienna, Brændt 1:1 blandes af : 1 del brændt terra di sienna og 1 del kalkvand
- Lys oxydrød (nr. 110 /6170) 1: 1 blandes af : 1 del Lys oxydrød og 1 del kalkvand
- Caput Mortum 1:1 blandes af : 1 del Caput Mortum og 1 del kalkvand
- Oxydgul 1:2 blandes af : 1 del oxydgul og 2 dele kalkvand
- Oxydsort 1:1 blandes af : 1 del oxydsort og 1 del kalkvand
Farvernes kulør dannes af blandingen mellem de hvide kalkpartikler og farvepigmentkornene.
Færdigblandinger af kalkmælk og pigmentpastaer kan tilsættes mere kalkvand uden at kuløren bliver lysere; men hvis den færdige kalkblanding er for tynd, må man vente til den er bundfældet, og derefter afskumme det klare kalkvand.
Tolerancerne er store; f.eks. kan forskellen mellem en blanding 1:10 og 1:13 næsten ikke ses, men det anbefales alligevel at være nøjagtig, for at vide "hvor man er henne" med side blandinger. Husk !
· at blande en mindre prøveblanding, hvis du er usikker,
· at skrive blandingsforholdene ned,
· at opstryge en prøve, som skal tørre inden vurdering,
· at det frisk opstrøgne farve som regel er lidt lysere end den vil være nogen tid efter,
· at der kan være forskel på kalkmælken og dens indhold af hvidt (fabrikat og kvalitet)
· at der kan være forskel på pigmenter fra forskellige producenter / forhandlere,
· at kalkmælk max. kan "bære" ca. 10% farvepigment (større mængde giver afsmitning).
· at en fugtig kalkfarve altid er mørkere end den endeligt optørrede,
· at bunden for kalkningen kan have indvirkning på kuløren - farveintensiteten.
· at kuløren ikke ændrer sig ved tilsætning eller afskumning af rent kalkvand,
Blandingsopskrifter - brugsklare
De angivne blandingsforhold og NCS-numre i parentes er kun vejledende!
En liter færdig kalkfarve rækker fra 2 - 4 kvadratmeter pr. opstrygning.
De angivne blandingsforhold og NCS-numre i parentes er kun vejledende!
En liter færdig kalkfarve rækker fra 2 - 4 kvadratmeter pr. opstrygning.
|
Bornholmsk Rød
|
Røde kulører:
"Bornholmskrød" - med gul ( Ny: NCS-S3060-Y70/80R / - ½-1 år efter: S3060-Y 70/80R)
Bornholmskrød blandes af Oxydrød, Hygæa eller Borup nr. 6170 ( Bayer nr. 110) Dette pigment får et let hvid-blåligt skær i en blanding med hvid kalk alene. Det blålige skær kan "fjernes" med iblanding af gult. Iblandig af gult er efter "smag og behag".
En rød kalk er på grænsen til at blive "overpigmenteret", dvs. indeholde mere pigment end kalken kan binde (normalt max. 10%). Det resulterer tit i en afsmittende kalkoverflade, som med tiden kan løbe af. Det er vigtigt at fiksere med 1 til 2 gange kalkvand; dette kan gøres med passende mellemrum ½ - 1 år.
Blandingsforhold- recept:
1. Bornholmskrød - med gul. Først blandes rød farvepasta i kalkmælk :
1:7 = 1 del oxydrød - lys (nr. 6170) til 7 dele hvid kalkmælk -
- som tilsættes gul farvepasta i en blanding:
1:20 = 1 del gul okker til 20 dele rød blanding (1:7). ( gul kan udelades)
"Bornholmskrød" - med gul ( Ny: NCS-S3060-Y70/80R / - ½-1 år efter: S3060-Y 70/80R)
Bornholmskrød blandes af Oxydrød, Hygæa eller Borup nr. 6170 ( Bayer nr. 110) Dette pigment får et let hvid-blåligt skær i en blanding med hvid kalk alene. Det blålige skær kan "fjernes" med iblanding af gult. Iblandig af gult er efter "smag og behag".
En rød kalk er på grænsen til at blive "overpigmenteret", dvs. indeholde mere pigment end kalken kan binde (normalt max. 10%). Det resulterer tit i en afsmittende kalkoverflade, som med tiden kan løbe af. Det er vigtigt at fiksere med 1 til 2 gange kalkvand; dette kan gøres med passende mellemrum ½ - 1 år.
Blandingsforhold- recept:
1. Bornholmskrød - med gul. Først blandes rød farvepasta i kalkmælk :
1:7 = 1 del oxydrød - lys (nr. 6170) til 7 dele hvid kalkmælk -
- som tilsættes gul farvepasta i en blanding:
1:20 = 1 del gul okker til 20 dele rød blanding (1:7). ( gul kan udelades)
Brændt Terra di Sienna - grårød / grårosa
( NCS- S2020-Y70R (42 ) / - ½-1 år efter: S1020/40 - Y70/60R)
En lignende kulør ses af og til i ældre kalklag, og kan være et eksempel på en dæmpet og grålig rosa. I kalken vil farvepigmentet ikke slå så skarpt igennem ved fugtpåvirkning.
Blandingsforhold- recept:
Brændt Terra di Sienna - grårød / grårosa. 1: 15 =
1 del Brændt terra di Sienna blandes med 15 dele kalkmælk.
( NCS- S2020-Y70R (42 ) / - ½-1 år efter: S1020/40 - Y70/60R)
En lignende kulør ses af og til i ældre kalklag, og kan være et eksempel på en dæmpet og grålig rosa. I kalken vil farvepigmentet ikke slå så skarpt igennem ved fugtpåvirkning.
Blandingsforhold- recept:
Brændt Terra di Sienna - grårød / grårosa. 1: 15 =
1 del Brændt terra di Sienna blandes med 15 dele kalkmælk.
"Gammel Rosa" - rød okker
( NCS-S1030-Y70R (34) eller S0520-Y80R (23) / - ½-1 år efter: S2040-Y70R (44) ).
Gammel rosa er ikke een bestemt kulør, men dækker en blålig-rød kulør, hvor denne af rød okker er noget varm og gul, men svarer meget godt til en tidligere meget moderne kalkfarve på Bornholm.
Rosa kan også blandes af røde og gule farvepigmenter i hvid kalkmælk.
Blandingsforhold- recept:
"Gammel Rosa" - rød okker. -
1:5 = 1 del rød okker farvepasta blandes med 5 dele kalkmælk.
( NCS-S1030-Y70R (34) eller S0520-Y80R (23) / - ½-1 år efter: S2040-Y70R (44) ).
Gammel rosa er ikke een bestemt kulør, men dækker en blålig-rød kulør, hvor denne af rød okker er noget varm og gul, men svarer meget godt til en tidligere meget moderne kalkfarve på Bornholm.
Rosa kan også blandes af røde og gule farvepigmenter i hvid kalkmælk.
Blandingsforhold- recept:
"Gammel Rosa" - rød okker. -
1:5 = 1 del rød okker farvepasta blandes med 5 dele kalkmælk.
Grå kulører
Grå - "varm" grå - umbra naturel.
( NCS- S1502/S2005-Y50R (5) / - ½-1 år efter: S1502- Y50R)
Grå hører forrige århundrede til , en klassicistisk farve. Denne kulør, blandet af umbra naturel er mere "varm" , brunlig, end den tidligere ofte brugte grå af kønrøg.
Blandingsforhold- recept:
Grå - "varm" grå - umbra naturel . -
1: 30 = 1 del umbra naturel blandes i 30 dele kalkmælk
Grå - "kold" grå - oxydsort. .
( NCS-S2005-R80B (15) / - ½-1 år efter: S1502- Y50R)
Mange sokler , fodmure , blev tidligere kalket grå. Den grå blev dog blandet af "kønrøg", men oxydsort ligger meget tæt på den kolde blålige kønrøgs-kulør.
Blandingsforhold- recept:
Grå - "kold" grå - oxydsort. -
1:100 = 1 del oxydsortpasta blandes i 100 dele hvid kalkmælk.
Grå - "varm" grå - umbra naturel.
( NCS- S1502/S2005-Y50R (5) / - ½-1 år efter: S1502- Y50R)
Grå hører forrige århundrede til , en klassicistisk farve. Denne kulør, blandet af umbra naturel er mere "varm" , brunlig, end den tidligere ofte brugte grå af kønrøg.
Blandingsforhold- recept:
Grå - "varm" grå - umbra naturel . -
1: 30 = 1 del umbra naturel blandes i 30 dele kalkmælk
Grå - "kold" grå - oxydsort. .
( NCS-S2005-R80B (15) / - ½-1 år efter: S1502- Y50R)
Mange sokler , fodmure , blev tidligere kalket grå. Den grå blev dog blandet af "kønrøg", men oxydsort ligger meget tæt på den kolde blålige kønrøgs-kulør.
Blandingsforhold- recept:
Grå - "kold" grå - oxydsort. -
1:100 = 1 del oxydsortpasta blandes i 100 dele hvid kalkmælk.
Gule kulører
|
Gul okker - varmtone
|
Oxydgul - kold tone.
|
Gul okker - "varm" gul - mørk og lys
( NCS S/1030 og 1020 - Y30R / - ½-1 år efter: S1036/1020 - Y 30R ( 33 0g 34) ).
Denne okker er en naturlig farve, "jordfarve", som findes mange steder i naturen, især i Italien og Frankrig, hvorfra denne gule okker kommer. Okker var den traditionelle gule kulør, og som oftest ret lys ( man sparede på det dyre pigment).
Gul okker - "varm" gul - mørk . Blandingsforhold 1: 6 =
1 del okker pasta blandes med 6 dele hvid kalkmælk
Gul okker - "varm" gul - lys. Blandingsforhold 1: 14 =
1 del okker pasta blandes med 14 dele hvid kalkmælk.
Oxydgul - "kold" gul - mørk og lys
( NCS S 0540/S0540- Y10R (24 og 25) / - ½-1 år efterS0540/520 -Y10R/20R)
Oxydgul er en kunstigt fremstillet gul, som er kommet relativt sent, formentlig først nogen tid efter 2.verdenskrig, og oxydgul er derfor på sin vis ikke en traditionel gul farve. Den kaldes også for "Svanekegul". Den oxydgule er en udpræget modefarve, som ofte bliver for stærk skarp gul, desværre også på den måde, at der iblandes for meget pigment, som derefter smitter af.
Blandingsforhold- recept:
Oxydgul -mørk - Blandingsforhold 1: 10 =
1 del oxydgul-pasta blandes i 10 dele hvid kalkmælk.
Oxydgul -lys - Blandingsforhold 1: 20 =
1 del oxydgul-pasta blandes i 20 dele hvid kalkmælk.
Jernvitriolgul
Den gule jernvitriolkalk er karakteristisk ved sin varme rustgule kulør, som ændrer sig med tiden, især ved fugtpåvirkning; den bliver mørkere og "flammer" på vægfladen. Sine steder danner den mørke varmbrune skjolder, som ikke lysner, selvom murfladen tørrer op. Afhængig af blandings-forhold i kalken, samt fugtpåvirkninger på murfladen, kan kuløren variere fra lys gul til mørk brunorange.
Jernvitriolgult adskiller sig fra andre kalkfarver, idet den gule jernvitriolkalk dannes ad "kemisk" vej ved tilsætning af et grønne krystaller (jernsulfat) til kalken, hvorimod en almindelig gul kalk dannes ved tilsætning af et gult farvepulver (pigment)til den hvide kalk.
- Ønsker man en ensartet jævn og kulørstabil gul kalkfarve; - så skal man ikke vælge jernvitriol !.
- Vil man have liv og farvespil med foranderlighed på sin murflade;- så prøv jernvitriolkalk !
Se også afsnit særlige afsnit om jernvitriol : Egenskaber og anvendelse og opskrifter.
Materialer:
Hvid kalk:
God vådlæsket kulekalk, lagret i mindst 2 år.
Jernvitriol:
Jernvitriol forhandles i to former, en er et lyst grønligt tørt pulver; den anden form er et let fugtigt lys grønligt krystalpulver; de er begge lige velegnede til kalk.. Jernvitriol bruges til blandt andet bekæmpelse af mos i græsplæner, og forhandles derfor tit hos grovvarefor-retninger og havebrugsforretninger.
Jernvitriolkrystallerne skal holdes tillukket for ilt ( plastspand med tæt låg)- de kan blive let brune med tiden.
Blanding
Jernvitriol "sviner" med brune pletter , som kun vanskeligt forsvinder. Brug hansker og pas på tøjet og omgivelserne ved blanding af krystallerne med vand.
Jernvitriolkalken blandes af to stamblandinger: en oprørt hvid "kalkmælk", og oprørt jernvitriol-blanding.
Når disse blandes sammen bliver kalken lettere grynet og stærkt grønstribet, men efter en grundig omrøring bliver kalken jævn og mere eller mindre lysegrøn, alt efter hvor meget jernvitriol der blandes i kalken. Blandingen kan i starten være grønprikket, men det fortager sig siden hen.
I nogle anvisninger siges der, at færdigblandet jernvitriolkalk ikke kan gemmes, men skal bruges samme dag. Det er imidlertid min egen erfaring, at blandingen sagtens kan gemmes, endda i flere år - det er dog vigtigt, at det gemmes lufttæt og frostfrit.
Stamblandinger:
Hvid kalkmælk 1:5
1 del kalkdej (pasta /"fed ymer") oprøres grundigt i 5 dele postevand, eller kalkvand.
Jernvitriol 1:5
1 del jernvitriolkrystaller eller jernvitriolpulver blandes i 5 dele ca. 60 gr. varmt vand.
Færdigblandinger:
Numrene 11,12 og 13 henviser til de opstrøgne prøver på Hovedvagten i Rønne (Bagsiden mod Bagergade). Opstrøgene fra 1999 (marts 2004) er på en hvid bund, og på prøverne står første gang strygning som en smal stribe til venstre, og de store flader har to strygninger. Første gang dækker ikke den hvide bund, men det ses tydeligt at to op-strøg giver en væsentlig mørkere kulør nogle måneder senere end første opstøg. Opstrøgene er af-sluttet med en gang kalkvand.
Når der opstryges prøver skal man være opmærksom på, at den friske optørrede kalkprøve er langt lysere end den vil blive bare en uge efter og nogle måneder senere er den meget mørkere.
De angivne NCS-koder ved opskrifterne nedenfor kan dog være retningsgivende, men bestemt ikke eksakte.
Der opgives koder for kuløren, dels nogle dage efter opstrygningen og dels et år efter.
Blandingerne tilsættes eventuelt kalkvand for en passende strygekonsistens for kunne arbejde "vådt i vådt" på en forvandet bund.
Lys - 1: 20
Ved opstrygningen står denne blanding næsten som en "brækket" hvid, NCS- S0510-Y40R ( blad 22), men efter ½-1 år har den samme farveintensitet , NCS S1020-Y30R (blad 33), som nr. 12 - mellem , da denne var nogle få dage gammel.
Blandingsforhold- recept:
Lys : 1 del jernvitriolblanding ( 1:5) blandes i 20 dele kalkmælk ( 1:5).
Mellem - 1 : 5.
Denne blanding giver en "normal" kulør, der efter ½-1 år har samme kulør som en almindelig gul okker. Nyopstrøget har denne blanding en kulør som NCS 1020-Y30R (blad 33) - ½-1 år efter: NCS S2040-Y30R (blad 44).
Blandingsforhold- recept:
Mellem : 1 del jernvitriolblanding ( 1:5) blandes i 5 dele kalkmælk ( 1:5).
Mørk - 1:1
Denne blanding giver en meget kraftig og mørk kulør, som nyopstrøget har en kulør som NCS 2050-Y40R (blad 33), og ½-1 år efter: NCS S2570-Y40R (blad 55). Denne mørke blanding har tendens til at smitte mere end de andre svagere blandinger.
Blandingsforhold- recept:
Mørk : 1 del jernvitriolblanding ( 1:5) blandes i 1 del kalkmælk ( 1:5).
Den gule jernvitriolkalk er karakteristisk ved sin varme rustgule kulør, som ændrer sig med tiden, især ved fugtpåvirkning; den bliver mørkere og "flammer" på vægfladen. Sine steder danner den mørke varmbrune skjolder, som ikke lysner, selvom murfladen tørrer op. Afhængig af blandings-forhold i kalken, samt fugtpåvirkninger på murfladen, kan kuløren variere fra lys gul til mørk brunorange.
Jernvitriolgult adskiller sig fra andre kalkfarver, idet den gule jernvitriolkalk dannes ad "kemisk" vej ved tilsætning af et grønne krystaller (jernsulfat) til kalken, hvorimod en almindelig gul kalk dannes ved tilsætning af et gult farvepulver (pigment)til den hvide kalk.
- Ønsker man en ensartet jævn og kulørstabil gul kalkfarve; - så skal man ikke vælge jernvitriol !.
- Vil man have liv og farvespil med foranderlighed på sin murflade;- så prøv jernvitriolkalk !
Se også afsnit særlige afsnit om jernvitriol : Egenskaber og anvendelse og opskrifter.
Materialer:
Hvid kalk:
God vådlæsket kulekalk, lagret i mindst 2 år.
Jernvitriol:
Jernvitriol forhandles i to former, en er et lyst grønligt tørt pulver; den anden form er et let fugtigt lys grønligt krystalpulver; de er begge lige velegnede til kalk.. Jernvitriol bruges til blandt andet bekæmpelse af mos i græsplæner, og forhandles derfor tit hos grovvarefor-retninger og havebrugsforretninger.
Jernvitriolkrystallerne skal holdes tillukket for ilt ( plastspand med tæt låg)- de kan blive let brune med tiden.
Blanding
Jernvitriol "sviner" med brune pletter , som kun vanskeligt forsvinder. Brug hansker og pas på tøjet og omgivelserne ved blanding af krystallerne med vand.
Jernvitriolkalken blandes af to stamblandinger: en oprørt hvid "kalkmælk", og oprørt jernvitriol-blanding.
Når disse blandes sammen bliver kalken lettere grynet og stærkt grønstribet, men efter en grundig omrøring bliver kalken jævn og mere eller mindre lysegrøn, alt efter hvor meget jernvitriol der blandes i kalken. Blandingen kan i starten være grønprikket, men det fortager sig siden hen.
I nogle anvisninger siges der, at færdigblandet jernvitriolkalk ikke kan gemmes, men skal bruges samme dag. Det er imidlertid min egen erfaring, at blandingen sagtens kan gemmes, endda i flere år - det er dog vigtigt, at det gemmes lufttæt og frostfrit.
Stamblandinger:
Hvid kalkmælk 1:5
1 del kalkdej (pasta /"fed ymer") oprøres grundigt i 5 dele postevand, eller kalkvand.
Jernvitriol 1:5
1 del jernvitriolkrystaller eller jernvitriolpulver blandes i 5 dele ca. 60 gr. varmt vand.
Færdigblandinger:
Numrene 11,12 og 13 henviser til de opstrøgne prøver på Hovedvagten i Rønne (Bagsiden mod Bagergade). Opstrøgene fra 1999 (marts 2004) er på en hvid bund, og på prøverne står første gang strygning som en smal stribe til venstre, og de store flader har to strygninger. Første gang dækker ikke den hvide bund, men det ses tydeligt at to op-strøg giver en væsentlig mørkere kulør nogle måneder senere end første opstøg. Opstrøgene er af-sluttet med en gang kalkvand.
Når der opstryges prøver skal man være opmærksom på, at den friske optørrede kalkprøve er langt lysere end den vil blive bare en uge efter og nogle måneder senere er den meget mørkere.
De angivne NCS-koder ved opskrifterne nedenfor kan dog være retningsgivende, men bestemt ikke eksakte.
Der opgives koder for kuløren, dels nogle dage efter opstrygningen og dels et år efter.
Blandingerne tilsættes eventuelt kalkvand for en passende strygekonsistens for kunne arbejde "vådt i vådt" på en forvandet bund.
Lys - 1: 20
Ved opstrygningen står denne blanding næsten som en "brækket" hvid, NCS- S0510-Y40R ( blad 22), men efter ½-1 år har den samme farveintensitet , NCS S1020-Y30R (blad 33), som nr. 12 - mellem , da denne var nogle få dage gammel.
Blandingsforhold- recept:
Lys : 1 del jernvitriolblanding ( 1:5) blandes i 20 dele kalkmælk ( 1:5).
Mellem - 1 : 5.
Denne blanding giver en "normal" kulør, der efter ½-1 år har samme kulør som en almindelig gul okker. Nyopstrøget har denne blanding en kulør som NCS 1020-Y30R (blad 33) - ½-1 år efter: NCS S2040-Y30R (blad 44).
Blandingsforhold- recept:
Mellem : 1 del jernvitriolblanding ( 1:5) blandes i 5 dele kalkmælk ( 1:5).
Mørk - 1:1
Denne blanding giver en meget kraftig og mørk kulør, som nyopstrøget har en kulør som NCS 2050-Y40R (blad 33), og ½-1 år efter: NCS S2570-Y40R (blad 55). Denne mørke blanding har tendens til at smitte mere end de andre svagere blandinger.
Blandingsforhold- recept:
Mørk : 1 del jernvitriolblanding ( 1:5) blandes i 1 del kalkmælk ( 1:5).
