Stenbrudsgården ved Nexø - en af de mest værdifulde kulturmiljøer på Bornholm
KULTURMILJØER
Kulturmiljøer på Bornholm - læs mere HER
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
"Et kulturmiljø omfatter ikke kun enkeltstående bygninger og kulturarvselementer som gravhøje, vandmøller eller en herregårds hovedbygning, men er bebyggede helheder såsom landsbyer, fiskerlejer, boligområder, fabrikker og lignende, hvor der er en historisk sammenhæng mellem bebyggelse og stedets fortælling. Kulturmiljøets værdi afhænger ikke alene af miljøets alder og fysiske tilstand, men især af den fortællekraft, som kulturmiljøet rummer. Og det er afgørende, at fortællingen er synlig og kan opleves i dag.
Kulturmiljøer er en vigtig del af kommunernes identitet og er med til at skabe en historisk bevidsthed omkring vores fælles kulturarv. De rummer egnsspecifikke fortællinger, der formidles gennem både unikke og repræsentative bebyggede helheder."
Citeret fra
Kulturmiljøer er en vigtig del af kommunernes identitet og er med til at skabe en historisk bevidsthed omkring vores fælles kulturarv. De rummer egnsspecifikke fortællinger, der formidles gennem både unikke og repræsentative bebyggede helheder."
Citeret fra
Hvor kommer begreb kulturmiljøer fra og hvornår opstod det?
Det vil være noget af en "akademisk" forskning, som man kan "more" sig med ved hjælp af en søgning på internettet.
- men en lille start-hjælp er der her:
"1994. Begrebet kulturmiljø bliver lanceret på dansk som "miljøpolitikkens tredje dimension" i en kronik af miljøminister Svend Auken i dagbladet Politiken. 1994 Ny Lov om planlægning vedtages. Loven har bl.a. til formål at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber."
- som ses HER
Det vil være noget af en "akademisk" forskning, som man kan "more" sig med ved hjælp af en søgning på internettet.
- men en lille start-hjælp er der her:
"1994. Begrebet kulturmiljø bliver lanceret på dansk som "miljøpolitikkens tredje dimension" i en kronik af miljøminister Svend Auken i dagbladet Politiken. 1994 Ny Lov om planlægning vedtages. Loven har bl.a. til formål at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber."
- som ses HER
Kulturmiljøbegrebet er på sin vis forbundet med - eller en udvidelse af - registreringssystemet, SAVE, der blev introduceret i planlægningen 1987 ( se HER)
I den seneste udgave af vejledningen for SAVE gøres der rede for historikken og de forskellige begreber, der opstod i udviklingen af bevaringsplanlægningen på statsligt og kommunalt plan.
Se SAVE-vejledningen HER
Der opstod også en ny metode: KIP, som vistnok ikke blev så udbredt.
I den seneste udgave af vejledningen for SAVE gøres der rede for historikken og de forskellige begreber, der opstod i udviklingen af bevaringsplanlægningen på statsligt og kommunalt plan.
Se SAVE-vejledningen HER
Der opstod også en ny metode: KIP, som vistnok ikke blev så udbredt.
"SAVE og KIP. I anden halvdel af 1990’erne blev bevaring af kulturmiljøerne i det åbne land styrket gennem regionplanlægningen. Til dette formål udvikledes den såkaldte KIP-metode (Kulturhistorien i planlægningen). Det fik også betydning for udarbejdelsen af de sidste atlas, idet navnet fra 2002 blev ændret til kulturmiljøatlas (Langeland, Morsø), og fra 2006 til Kulturarvsatlas (Møn og Vadehavet). I de sidste fire atlas arbejdede Kulturarvsstyrelsen mere målrettet med afgrænsning af kulturmiljøer i det åbne land og i byerne som supplement til registreringen af de bebyggede strukturer. SAVE-metoden blev således suppleret med KIP-metoden uden, at der skete en egentlig integration."
- citeret fra
- citeret fra
Her skal tilknyttes den bemærkning, at det faktisk var på Bornholm at det første Kulturmiljøatlas blev sat i værk i 2001, men først udgivet 2003.
Se mere om Kulturmiljøatlas for Bornholm og Kulturmiljørådet for Bornholm HER.
SAK-metoden - Screening af kulturmiljøer
Udviklet 2015, som projekt - afsluttet april 2017 - se HER
"Nu bliver det nemmere for kommunerne at finde kulturmiljøer med bygningsarv af høj kvalitet og med mulighed for positiv udvikling af området. Arkitektskolen Aarhus har nemlig, i samarbejde med 22 kommuner, udviklet en let anvendelig metode, som bl.a. kan benyttes, når kommuneplanen skal revideres. Projektet er støttet af Realdania."
Citeret fra metodebeskrivelsen HER
Udviklet 2015, som projekt - afsluttet april 2017 - se HER
"Nu bliver det nemmere for kommunerne at finde kulturmiljøer med bygningsarv af høj kvalitet og med mulighed for positiv udvikling af området. Arkitektskolen Aarhus har nemlig, i samarbejde med 22 kommuner, udviklet en let anvendelig metode, som bl.a. kan benyttes, når kommuneplanen skal revideres. Projektet er støttet af Realdania."
Citeret fra metodebeskrivelsen HER
.SAK-metoden er det seneste skridt i udvikling af metoder til beskrivelse, udpegning - og værdisætning af kulturmiljøer - eller kulturarv.
Kulturarven tæller! - var slagordene i et europæisk arbejde iværksat 2013, og afsluttet i 2015 med en rapport. Se HER.
Netop dette, at gøre kulturarven værdifuld og gøre den til et aktiv i den samfundsmæssige struktur og planlægning synes at være en nyskabelse i forhold til SAVE- metoden og KIP-metoden, der "blot" var beskrivende. - værdisætningen i metoderne gik fortrinsvis ud på at prioritere kulturmiljøerne i forhold til hinanden i relation til en bevaring.
Foruden at værdisætte kulturarvsværdierne, så vurderer og værdisætter SAK-metoden kulturmiljøernes potentialeværdi i planlægning og handling.
”Det handler ikke blot om at bevare den byggede kulturarv, men i lige så høj grad om at aktivere og aktualisere de kulturhistoriske fortællinger, så de kan være med til at styrke lokale erhverv, tiltrække turister og tilflyttere,” siger projektansvarlig, professor og arkitekt Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus.
Kulturarven bliver til "kroner og ører" - måske under påvirkning af den meget finansielt og magtfuldt stærke fondsdannelse Realdania, der netop har støttet udvikling af SAK-metoden - vel med inspiration fra den før omtalte europæiske rapport Kulturarven tæller! .
”Kulturmiljøerne er med til at skabe historisk bevidsthed og identitet, og de rummer mange muligheder for positiv udvikling, når man både sikrer dem og udvikler dem med nye aktiviteter. Vi vil gerne medvirke til, at kommunerne får mulighed for at prioritere kvaliteten og udviklingspotentialerne i vores bygningsarv. Nu får de et godt grundlag for at kunne målrette deres planlægning og koncentrere deres indsats, ” siger Eske Møller, projektleder og arkitekt i Realdania.
SAK-metoden er nærmere beskrevet HER
Kulturarven tæller! - var slagordene i et europæisk arbejde iværksat 2013, og afsluttet i 2015 med en rapport. Se HER.
Netop dette, at gøre kulturarven værdifuld og gøre den til et aktiv i den samfundsmæssige struktur og planlægning synes at være en nyskabelse i forhold til SAVE- metoden og KIP-metoden, der "blot" var beskrivende. - værdisætningen i metoderne gik fortrinsvis ud på at prioritere kulturmiljøerne i forhold til hinanden i relation til en bevaring.
Foruden at værdisætte kulturarvsværdierne, så vurderer og værdisætter SAK-metoden kulturmiljøernes potentialeværdi i planlægning og handling.
”Det handler ikke blot om at bevare den byggede kulturarv, men i lige så høj grad om at aktivere og aktualisere de kulturhistoriske fortællinger, så de kan være med til at styrke lokale erhverv, tiltrække turister og tilflyttere,” siger projektansvarlig, professor og arkitekt Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus.
Kulturarven bliver til "kroner og ører" - måske under påvirkning af den meget finansielt og magtfuldt stærke fondsdannelse Realdania, der netop har støttet udvikling af SAK-metoden - vel med inspiration fra den før omtalte europæiske rapport Kulturarven tæller! .
”Kulturmiljøerne er med til at skabe historisk bevidsthed og identitet, og de rummer mange muligheder for positiv udvikling, når man både sikrer dem og udvikler dem med nye aktiviteter. Vi vil gerne medvirke til, at kommunerne får mulighed for at prioritere kvaliteten og udviklingspotentialerne i vores bygningsarv. Nu får de et godt grundlag for at kunne målrette deres planlægning og koncentrere deres indsats, ” siger Eske Møller, projektleder og arkitekt i Realdania.
SAK-metoden er nærmere beskrevet HER
