Aktuelt - noget vi slår på tromme for!
Kulturmiljøer
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling - se mere om kulturmiljøer HER
|
Den 25. april 2017 dukkede en nyhed op i den bornholmske presse. HER
|
SAK-metoden
Udpluk fra SAK- screening Af kulturmiljøer - se HER
Den venstre blå del angiver den velkendte Værdisætning:
Den højre gule side Potentionale vurdering- et det "nye" i SAK-metoden:
- se den fulde metodebeskrivelse HER
Udpluk fra SAK- screening Af kulturmiljøer - se HER
Den venstre blå del angiver den velkendte Værdisætning:
- Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi?
- Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter?
- Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sammenhæng
Den højre gule side Potentionale vurdering- et det "nye" i SAK-metoden:
- Turisme :Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme turisme og/eller turismerelateret virksomhed?
- Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme bosætning og/eller motivere egnstilflytning?
- Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan huse og/eller tiltrække virksomheder og erhverv?
- Kulturoplevelse : Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortælling?
- se den fulde metodebeskrivelse HER
Hvad blev det til for Bornholms vedkommende:
- fem udvalgte umistelige kulturmiljøer - se rapporten , s. 30: HER
Bemærk i rapporten at der er udvalgt en lang række kulturmiljøer, hvor i blandt de fem umistelige er vist nedenfor:
- fem udvalgte umistelige kulturmiljøer - se rapporten , s. 30: HER
Bemærk i rapporten at der er udvalgt en lang række kulturmiljøer, hvor i blandt de fem umistelige er vist nedenfor:
SAK-rapportens udvalgte kulturmiljøer er udvalgt af i alt 122 kulturmiljøer som er udpeget i kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune - HER
- og baggrunden for udpegningen af kulturmiljøer på Bornholm kommer fra Kulturmiljøatlas Bornholm - som kan ses HER.
- og baggrunden for udpegningen af kulturmiljøer på Bornholm kommer fra Kulturmiljøatlas Bornholm - som kan ses HER.
Så langt, så godt om udpegningen af fem umistelige værdifulde kulturmiljøer på Bornholm - lanceret 25.april 2017 - som der er redegjort for ovenfor.
Hvordan startede det - alt dette med kulturmiljøer
- det forklares nærmere HER
Hvordan startede det - alt dette med kulturmiljøer
- det forklares nærmere HER
Lidt fra 2016 - nedenfor
Kalkmalerier i Skt. Peders kirkes kor. Dukkede op bag løstsiddende puds fra 1850.
Til højre på Triumfvæggen ses et rødt rankemotiv, formentlig fra 1200-tallet. Til venstre den fundne pesttavle fra slutningen af 1600-tallet.
Se mere om kalkmalerier HER
Til højre på Triumfvæggen ses et rødt rankemotiv, formentlig fra 1200-tallet. Til venstre den fundne pesttavle fra slutningen af 1600-tallet.
Se mere om kalkmalerier HER
|
Skt. Peders kirke er ved at at blive restaureret indvendig.
Plastmaling på væggene skulle renses af, men pudsen sad mere løs end forventet, og der kom flere kalkmalerier frem. Læs om restaureringen på kirkens hjemmeside HER |
Kampe mod plastmaling
Vores gamle kirkers mure skal kalkes – både udvendig og indvendig
Men nogle gange kan man ikke – fordi de er blevet malet.
Jamen, kan man ikke bare kalke ovenpå et plastmaling? – nej!
Det er som at slå vand på en gås – og fugtforholdene bedres ikke – så der er kun en vej – det skal fjernes.
Det har der i de senere år være nogle opgaver med – hvor Kulturarv Bornholm har været rådgiver.
Det har været:
Skt. Nicolai Kirke i Rønne,
Ruts Kirke i Rutsker
Skt. Peders Kirke i Pedersker.
Her har Menighedsrådene i 1970-erne og 1980-erne - sikkert i god - ladet dem male – eller håndværkerne har syntes at det skulle holde bedre - i uvidenhed om konsekvenserne - og måske uden at oplyse det.
Hvorfor er plastmalingen uønsket – og hvorfor alt dette besvær.
”Plastmaling” er blevet en betegnelse for malinger, der ikke er mineralsk baseret som f.eks. kalk, silikat og limfarve.
Det er malinger som fik sin udbredelse efter Andens Verdenskrig.
De moderne malinger er gennem årene udviklet til malinger med gode egenskaber, så hvorfor ikke bruge dem i kirkerne?
- fordi erfaringer viser, at de ”arbejder” dårligt sammen med de murmaterialer, vores kirker er bygget af.
De holder måske godt nogle år, men så begynder ulemperne at vise sig med afskalninger, skjolder, skimmel og skidtansamlinger. Plastmalingerne lukker for tæt – fugt i murværk kan ikke trække ud, og kondensfugt kan ikke opsuges og senere fordampe.
Plastmalinger er vanskelige af afrense, når der skal vedligeholdes, og ved en afrensning kan ældre lag gå tabt, f.eks. kalkmalerier.
Endelig har plastmalinger en mere ”mat” – kedelig - overflade end kalk har.
Udvendig kan kalk forny sig ved lettere nedbrydning, og holder sig derfor klar hvid.
Derfor er de uønskede - og det er ganske enkelt ”forbudt” af bruge plastmaling på de gamle kirkers mure – både udvendig og indvendig.
Kirkerne skal i princippet holde ”evigt” – nogle har allerede stået der i 800 – 900 år, og de er gennem århundreder blevet vedligeholdt med kalkbaserede materialer.
I øvrigt er et andet produkt – cement – er også uønsket, fordi det har dårlige egenskaber i forhold til fugt, og cementmørtler ”bærer” vanskeligt kalkning. Hårde cementmørtler er ligeledes ”forbudt”.
Problematikken - og løsninger - er grundigt beskrevet i en rapport fra 2015, hvor Skt.Peders Kirke, Pedersker blev istandsat udvendig.
Læs om Skt. Peders kirkes istandsættelse 2015 HER
Vores gamle kirkers mure skal kalkes – både udvendig og indvendig
Men nogle gange kan man ikke – fordi de er blevet malet.
Jamen, kan man ikke bare kalke ovenpå et plastmaling? – nej!
Det er som at slå vand på en gås – og fugtforholdene bedres ikke – så der er kun en vej – det skal fjernes.
Det har der i de senere år være nogle opgaver med – hvor Kulturarv Bornholm har været rådgiver.
Det har været:
Skt. Nicolai Kirke i Rønne,
Ruts Kirke i Rutsker
Skt. Peders Kirke i Pedersker.
Her har Menighedsrådene i 1970-erne og 1980-erne - sikkert i god - ladet dem male – eller håndværkerne har syntes at det skulle holde bedre - i uvidenhed om konsekvenserne - og måske uden at oplyse det.
Hvorfor er plastmalingen uønsket – og hvorfor alt dette besvær.
”Plastmaling” er blevet en betegnelse for malinger, der ikke er mineralsk baseret som f.eks. kalk, silikat og limfarve.
Det er malinger som fik sin udbredelse efter Andens Verdenskrig.
De moderne malinger er gennem årene udviklet til malinger med gode egenskaber, så hvorfor ikke bruge dem i kirkerne?
- fordi erfaringer viser, at de ”arbejder” dårligt sammen med de murmaterialer, vores kirker er bygget af.
De holder måske godt nogle år, men så begynder ulemperne at vise sig med afskalninger, skjolder, skimmel og skidtansamlinger. Plastmalingerne lukker for tæt – fugt i murværk kan ikke trække ud, og kondensfugt kan ikke opsuges og senere fordampe.
Plastmalinger er vanskelige af afrense, når der skal vedligeholdes, og ved en afrensning kan ældre lag gå tabt, f.eks. kalkmalerier.
Endelig har plastmalinger en mere ”mat” – kedelig - overflade end kalk har.
Udvendig kan kalk forny sig ved lettere nedbrydning, og holder sig derfor klar hvid.
Derfor er de uønskede - og det er ganske enkelt ”forbudt” af bruge plastmaling på de gamle kirkers mure – både udvendig og indvendig.
Kirkerne skal i princippet holde ”evigt” – nogle har allerede stået der i 800 – 900 år, og de er gennem århundreder blevet vedligeholdt med kalkbaserede materialer.
I øvrigt er et andet produkt – cement – er også uønsket, fordi det har dårlige egenskaber i forhold til fugt, og cementmørtler ”bærer” vanskeligt kalkning. Hårde cementmørtler er ligeledes ”forbudt”.
Problematikken - og løsninger - er grundigt beskrevet i en rapport fra 2015, hvor Skt.Peders Kirke, Pedersker blev istandsat udvendig.
Læs om Skt. Peders kirkes istandsættelse 2015 HER
|
Det kan være lidt vanskeligt at afgøre om der er malet, men en sikker metode er at tage en lille prøve fra væggen - og lægge den i en kraftig eddikesyre.
Det vil bruse, fordi kalken opløses - tilbage er sand, der er uopløseligt - og plastmaling. Her ses to tynde lag plastmaling. Prøven er taget på de indvendige vægge i Skt. Peders kirke. Læs mere om hvad det medfører HER |
|
|
Projektet:
”nyt liv og ny æra” for Svaneke Rådhus.
- se beskrivelsen af projektet, og kommentarer HER
- se status for det videre forløb hos Realdania HER
Læs mere om Svaneke Rådhus HER
Læs mere om de bornholmske Råd- og Tinghuse HER
”nyt liv og ny æra” for Svaneke Rådhus.
- se beskrivelsen af projektet, og kommentarer HER
- se status for det videre forløb hos Realdania HER
Læs mere om Svaneke Rådhus HER
Læs mere om de bornholmske Råd- og Tinghuse HER
Bornholms Historiske Samfund tager vare på Bornholms historie. -
Find hjemmesiden HER
Er du medlem? - ellers bliv det HER
Find hjemmesiden HER
Er du medlem? - ellers bliv det HER
Nyt om "Kulturstyrelsen"
Kulturstyrelsen er 1. januar 2016 "fusioneret" med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme - til SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN.
Og "tillykke" med det!
På den nye hjemmeside http://slks.dk/om-slots-og-kulturstyrelsen/ kan man orientere sig nærmere .
Men! - det har desværre nogle konsekvenser på tekster og links på mange hjemmesider - også denne - så hav tålmodighed! - alt skal gennemgås og ændres!
Går det galt så brug google-søgning.
(Kulturarvsstyrelsen blev for ca. fire år siden - ved regeringsskifte - til Kulturstyrelsen - og så nu - ved regeringsskifte - til Slots-og Kulturstyrelsen .....)
Kulturstyrelsen er 1. januar 2016 "fusioneret" med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme - til SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN.
Og "tillykke" med det!
På den nye hjemmeside http://slks.dk/om-slots-og-kulturstyrelsen/ kan man orientere sig nærmere .
Men! - det har desværre nogle konsekvenser på tekster og links på mange hjemmesider - også denne - så hav tålmodighed! - alt skal gennemgås og ændres!
Går det galt så brug google-søgning.
(Kulturarvsstyrelsen blev for ca. fire år siden - ved regeringsskifte - til Kulturstyrelsen - og så nu - ved regeringsskifte - til Slots-og Kulturstyrelsen .....)
Vi sætter fokus på kalkning - igen til foråret 2016.
Man siger det skal være inden pinse, men en ældre "regel" er, at det skal være inden Sct. Hans.
Men ret beset kan man kalke i en langt længere periode om året - bare ikke frost
- og aldrig når solen skinner på facaden!
Læs mere om kalkning HER
Man siger det skal være inden pinse, men en ældre "regel" er, at det skal være inden Sct. Hans.
Men ret beset kan man kalke i en langt længere periode om året - bare ikke frost
- og aldrig når solen skinner på facaden!
Læs mere om kalkning HER
Facadefarver på Bornholm
Hvilke farver brugte man traditionelt - hvid, gul, rød og grå - sjældnere blå - og så i mange nuancer.
Læs mere om det i denne PDF-fil HER
Hvilke farver brugte man traditionelt - hvid, gul, rød og grå - sjældnere blå - og så i mange nuancer.
Læs mere om det i denne PDF-fil HER
Gudhjem Museum er en arkitekturhistorisk attraktion.
Museet startede i den gamle nedlagte stationsbygning fra 1916, som er tegnet at arkitekterne Fisker og Rafn. Bygningen blev derfor fredet i 1984.
2014 blev overetagen istandsat og tilbageført til sit oprindelige udseende. Kulturarv Bornholm/ Niels-Holger Larsen var rådgiver på opgaven.
Læs mere om den sag HER.
Museet startede i den gamle nedlagte stationsbygning fra 1916, som er tegnet at arkitekterne Fisker og Rafn. Bygningen blev derfor fredet i 1984.
2014 blev overetagen istandsat og tilbageført til sit oprindelige udseende. Kulturarv Bornholm/ Niels-Holger Larsen var rådgiver på opgaven.
Læs mere om den sag HER.
Læs mere om museet og hvornår det er åbent - på museets hjemmeside HER
Hafniahus og Rønne Elværk - begge i Rønne - er besluttet fredet
- af Kulturstyrelsen.
- af Kulturstyrelsen.
|
|
Det er væsentlige fredninger, som i "volumen" vil fylde meget blandt fredninger på Bornholm.
Det er fredning af nyere arkitektur - Elværket fra 1912 og Hafniahus fra 1937, som sikrer bygninger fra 1900-tallet. I forvejen er fredet: Gudhjembanens stationer fra 1916, Kyllingemoderen fra 1923, Rønne Redningsstation fra 1929, og Utzons Vandtårn fra 1952.
Se listen over fredede bygninger på Bornholm HER.
Læs mere om fredningerne på Rønne Byforenings hjemmeside
- følg linkene fra forsiden - HER
Det er fredning af nyere arkitektur - Elværket fra 1912 og Hafniahus fra 1937, som sikrer bygninger fra 1900-tallet. I forvejen er fredet: Gudhjembanens stationer fra 1916, Kyllingemoderen fra 1923, Rønne Redningsstation fra 1929, og Utzons Vandtårn fra 1952.
Se listen over fredede bygninger på Bornholm HER.
Læs mere om fredningerne på Rønne Byforenings hjemmeside
- følg linkene fra forsiden - HER
Lys er ikke bare lys - er LED lys godt?
Arkitektforeningen Bornholm og Det grønne Pakhus indbød til en aften om godt lys - den 21.januar kl. 19.30 i Det Grønne Pakhus.
Det blev en spændende aften med ca. 70 deltagere, der med interesse lyttede til Asgers "lysshow" - meget informativt og tankevækkende - tak for det!
Se invitationen HER
Og Pressemeddelelsen HER
Læs mere om lys HER
Arkitektforeningen Bornholm og Det grønne Pakhus indbød til en aften om godt lys - den 21.januar kl. 19.30 i Det Grønne Pakhus.
Det blev en spændende aften med ca. 70 deltagere, der med interesse lyttede til Asgers "lysshow" - meget informativt og tankevækkende - tak for det!
Se invitationen HER
Og Pressemeddelelsen HER
Læs mere om lys HER
Det Grønne Pakhus - i Nexø
Her finder man gode materialer til restaurering.
Se mere om Det grønne Pakhus HER
Læs mere om bæredygtigt byggeri HER
Her finder man gode materialer til restaurering.
Se mere om Det grønne Pakhus HER
Læs mere om bæredygtigt byggeri HER
Bognyt - To bøger med samme navn - BYHUSET
Den ene udkom i 1980, den anden i november 2014.
De er forskellige, men omhandler det samme - Byhusets historie, bevaring og istandsættelse.
BYHUSET-1980 har meget længe været udsolgt - bl.a. derfor har arkitekt Søren Vadstrup udgivet en ny - meget større, og med flotte farvefotos.
Ved nærlæsning kan de to bøger supplere hinanden, men da der kun findes 3000 af den gamle udsolgte bog BYHUSET - så bliver BYHUSET-1980 bid for bid digitaliseret og "opdateret" - her på denne hjemmeside,
- se den "spæde" start - HER
Den ene udkom i 1980, den anden i november 2014.
De er forskellige, men omhandler det samme - Byhusets historie, bevaring og istandsættelse.
BYHUSET-1980 har meget længe været udsolgt - bl.a. derfor har arkitekt Søren Vadstrup udgivet en ny - meget større, og med flotte farvefotos.
Ved nærlæsning kan de to bøger supplere hinanden, men da der kun findes 3000 af den gamle udsolgte bog BYHUSET - så bliver BYHUSET-1980 bid for bid digitaliseret og "opdateret" - her på denne hjemmeside,
- se den "spæde" start - HER
Nok en bog-nyhed
Den kendte fotograf Suste Bonnén har kastet sin kærlighed over fredede huse og deres glade brugere og beboere.
Det er blevet en "mursten" på 432 sider - fuld af flotte fotos af huse og mennesker.
Det hele startede i Karnaphuset, som Suste ejer - og beboede i to år - hvor hun brugte huset som fotoatelier, og portrætterede mange bornholmere.
Den kendte fotograf Suste Bonnén har kastet sin kærlighed over fredede huse og deres glade brugere og beboere.
Det er blevet en "mursten" på 432 sider - fuld af flotte fotos af huse og mennesker.
Det hele startede i Karnaphuset, som Suste ejer - og beboede i to år - hvor hun brugte huset som fotoatelier, og portrætterede mange bornholmere.
|
Se en omtale i TV2Bornholm
Fås HER, -eller hos boghandlerne. Se mere om Karnaphusets historie HER |
|
En løbende byggesag - RUTS KIRKE
- se mere HER
- se mere HER
Tips!
Gode hjemmesider til at blive klogere af - HER
Bornholm set fra luften - Se HER