Projektering og realisering 2012 - 2014
Læs om Museet og bygningernes historie HER
Opgaven
Gudhjem Museum – den gamle stationsbygning - gennemgik i 2012-2014 en større istandsættelse og ombygning.
Det var tagetagen, der fik en ”ordentlig omgang”. Det bestod hovedsagelig i en tilbageføring til den oprindelige ruminddeling, og i den forbindelse også en istandsættelse af taget, nye tagrender, isolering, udskiftning af elinstallation og belysning.
Den egentlige anledning var et utæt tag og en svag varmeisolering. Og der var ønske om at nedtage de ca. 30 år gamle udstillinger fra 1984 med tekstiler og værktøj.
Tekstilerne, som for størsteparten tilhørte Gudhjem Museum - suppleret med genstande fra Bornholm Museum - burde ikke hænge i udstillingen længere – de nedbrydes.
Endelig ønskede man plads til lokalarkivet, som tidligere lå i Gudhjemhuset.
Det var tagetagen, der fik en ”ordentlig omgang”. Det bestod hovedsagelig i en tilbageføring til den oprindelige ruminddeling, og i den forbindelse også en istandsættelse af taget, nye tagrender, isolering, udskiftning af elinstallation og belysning.
Den egentlige anledning var et utæt tag og en svag varmeisolering. Og der var ønske om at nedtage de ca. 30 år gamle udstillinger fra 1984 med tekstiler og værktøj.
Tekstilerne, som for størsteparten tilhørte Gudhjem Museum - suppleret med genstande fra Bornholm Museum - burde ikke hænge i udstillingen længere – de nedbrydes.
Endelig ønskede man plads til lokalarkivet, som tidligere lå i Gudhjemhuset.
Når jeg her mere detaljeret viser, hvordan projektering og byggeproces er forløbet, er det bl. a. fordi det er et godt eksempel på, hvordan man som rådgiver arbejder med en gammel værdifuld bygning, og i dette tilfælde fredet.
Udfordringerne var her særlig at kende og "genskabe" en traditionel byggeskik, og vælge en energioptimering med varmeisolering, der "passer til" en gammel bygning - uden at skade den, og i rimeligt omfang.
Selve belysningsproblemet i museet viste sig også at give spændende udfordringer.
Udfordringerne var her særlig at kende og "genskabe" en traditionel byggeskik, og vælge en energioptimering med varmeisolering, der "passer til" en gammel bygning - uden at skade den, og i rimeligt omfang.
Selve belysningsproblemet i museet viste sig også at give spændende udfordringer.
Forundersøgelsen
|
Inden man gik i gang skulle der, overfor Kulturstyrelsen, redegøres for istandsættelse og ombygning . Det startede med en forundersøgelse i 2011, som foreningen valgte ark.maa Niels-Holger Larsen (undertegnede) til at udføre.
Foreningen havde forventet, at en stor del af taget skulle omlægges- men sådan blev det ikke – det kunne undgås. Forundersøgelsen koncentrerede sig i første omgang til problematikken med tagets eventuelle omlægning. Rapporten kan ses HER |
Konklusionen blev:
Se Kulturstyrelsens svar HER
- Taget var som helhed sundt og godt.
- Det var ikke nødvendigt eller tilrådeligt at omlægge taget med et fast undertag
- Understrygningen kunne eftergås.
- Hvis de oprindelige skunkvægge retableredes i loftsetagen ville taget kunne holdes ved lige, og det ville være nemmere at varmeisolere taget.
Se Kulturstyrelsens svar HER
Projektering
Så kunne der tages mere konkret fat med forslag til løsninger og udarbejdes budget til ansøgning om tilskud.
Der blev sammensat et byggeudvalg af bestyrelsesmedlemmer, som tog stilling til projektet, i en løbende dialog undervejs.
Der blev sammensat et byggeudvalg af bestyrelsesmedlemmer, som tog stilling til projektet, i en løbende dialog undervejs.
Hovedtegning 1916- fra Bornholms Øarkiv. Se den i stor størrelse HER
Flot tegning! - og tidstypisk. Kender man tegninger fra Bedre Byggeskik genkender man tegnemåden (arkitekthåndværk) - det hele er der - håndværkstradition klarer resten. Det var enklere at bygge den gang!.
Tegningen - den kopi, der findes i arkivet er en arbejdstegning med notater og endda et projekt fa 1935 indtegnet med rødt. Værdifulde informationer.
Hovedtegningen blev suppleret med detailtegninger til bl. a. døre og vinduer. Mange træk og detaljer gik igen på de øvrige af Gudhjembanens bygninger
Tegningen - den kopi, der findes i arkivet er en arbejdstegning med notater og endda et projekt fa 1935 indtegnet med rødt. Værdifulde informationer.
Hovedtegningen blev suppleret med detailtegninger til bl. a. døre og vinduer. Mange træk og detaljer gik igen på de øvrige af Gudhjembanens bygninger
Tegninger
Som noget af det første var at opdateret tegningsmateriale.
Der forelå de originale tegninger og tegninger fra senere projekter - de skulle kontrolleres ved eftermåling - og der var en del at rette - noget er ændret undervejs i forhold til arkitekternes tegninger.
Konstruktioner - byggemåde
Hovedbygningen er opført i traditionel hulmur, dvs, med faste murstensbindere.
Taget er almindeligt understrøget tegltag, som skal kunne vedligeholdelse indefra med understrygning – derfor var der oprindelig de store skunkrum, og de få og smalle skråvægge er forsynes med små lemme, så tagets underside er tilgængeligt.
Vægge og lofter i tagetagen var og er pudsede på rør og forskalling.
I flere - men langt fra alle - opvarmede rum var vinduerne forsynet med forsatsvinduer – disse vinduer var specielt konstrueret til forsatsvinduer.
Der har oprindelig ikke været nogen former for varmeisolering, som vi kender det i dag - det brugte man ikke.
Det var først efter ombygningen til museum i 1970erne, at der blev isoleret.
Isoleringen blev da lagt ud under taget, i forbindelse med at skunkrummene blev udnyttet til udstillingsmontrer.
Som noget af det første var at opdateret tegningsmateriale.
Der forelå de originale tegninger og tegninger fra senere projekter - de skulle kontrolleres ved eftermåling - og der var en del at rette - noget er ændret undervejs i forhold til arkitekternes tegninger.
Konstruktioner - byggemåde
Hovedbygningen er opført i traditionel hulmur, dvs, med faste murstensbindere.
Taget er almindeligt understrøget tegltag, som skal kunne vedligeholdelse indefra med understrygning – derfor var der oprindelig de store skunkrum, og de få og smalle skråvægge er forsynes med små lemme, så tagets underside er tilgængeligt.
Vægge og lofter i tagetagen var og er pudsede på rør og forskalling.
I flere - men langt fra alle - opvarmede rum var vinduerne forsynet med forsatsvinduer – disse vinduer var specielt konstrueret til forsatsvinduer.
Der har oprindelig ikke været nogen former for varmeisolering, som vi kender det i dag - det brugte man ikke.
Det var først efter ombygningen til museum i 1970erne, at der blev isoleret.
Isoleringen blev da lagt ud under taget, i forbindelse med at skunkrummene blev udnyttet til udstillingsmontrer.
De tidligere montrer. I 1970erne indrettede man montrer med store glas i fronten.
Og man isolerede med glasuld helt ud under det understrøgne tag. Det kan blive katastrofalt, hvis taget bliver utæt - man opdager ikke svamp, for "det bryder sammen". Man skal kunne føre opsyn og vedligeholde taget med understrygning. Sådan var det fra starten - og sådan blev det planlagt at genskabe. Dermed også de oprindelige høje skunkvægge.
Og man isolerede med glasuld helt ud under det understrøgne tag. Det kan blive katastrofalt, hvis taget bliver utæt - man opdager ikke svamp, for "det bryder sammen". Man skal kunne føre opsyn og vedligeholde taget med understrygning. Sådan var det fra starten - og sådan blev det planlagt at genskabe. Dermed også de oprindelige høje skunkvægge.
Konklusion:
- At taget var rimeligt -men forkert - isoleret, men ved ombygningen kunne der isoleres mere effektivt og rigtigt.
- At der mange steder burde opsættes bedre forsatsvinduer.
- At der lemme til taget kunne tætnes bedre med tætningslister og isolering.
- At varmeanlægget var nogenlunde godt fungerende og reguleret, men der kunne sættes ind med bedre styring, og termostater skulle udskiftes/efterses.
- At varmerør skulle ekstraisoleres.
- At skorstenen til pejsen i Ventesalen skulle forsynes mwed isokern og pejseindsats indsættes. ( blev ikke gennemført - besparelse)
- At elinstallationen var ”rodet” - skulle fornys- og belysningen havde meget varierende kvalitet – burde forbedres/udskiftes.
- At belysningen burde tids/periodestyres bedre, og generelt fremtidssikres.
- At taget var rimeligt -men forkert - isoleret, men ved ombygningen kunne der isoleres mere effektivt og rigtigt.
- At der mange steder burde opsættes bedre forsatsvinduer.
- At der lemme til taget kunne tætnes bedre med tætningslister og isolering.
- At varmeanlægget var nogenlunde godt fungerende og reguleret, men der kunne sættes ind med bedre styring, og termostater skulle udskiftes/efterses.
- At varmerør skulle ekstraisoleres.
- At skorstenen til pejsen i Ventesalen skulle forsynes mwed isokern og pejseindsats indsættes. ( blev ikke gennemført - besparelse)
- At elinstallationen var ”rodet” - skulle fornys- og belysningen havde meget varierende kvalitet – burde forbedres/udskiftes.
- At belysningen burde tids/periodestyres bedre, og generelt fremtidssikres.
Varmezoner. Oplæg til byggeudvalget.
Der er ikke grund til at "overisolere" - dels er det bekosteligt, dels kan det betyde uhensigtsmæssige indgreb, og de gamle bygninger "tåler" ikke altid voldsom varmeisolering. Derfor blev der arbejdet med Varmezoner, hvor der i nogle tilfælde ikke er opvarmning, men blot en svagere isolering aht. genstande. (Der blev senere justeret og ændret lidt på disponeringen).
Der er ikke grund til at "overisolere" - dels er det bekosteligt, dels kan det betyde uhensigtsmæssige indgreb, og de gamle bygninger "tåler" ikke altid voldsom varmeisolering. Derfor blev der arbejdet med Varmezoner, hvor der i nogle tilfælde ikke er opvarmning, men blot en svagere isolering aht. genstande. (Der blev senere justeret og ændret lidt på disponeringen).
Varmeisolering
Der var overalt anvendt mineraluldsisolering - Glasuld.
Ved ny varmeisolering blev valgt et alternativt isoleringsmateriale - træfiber, både som løsfyld og som fast plade. Det var der flere grunde til.
Først og fremmest kræver disse materialer kun en lufttætning - mineraluld kræver en meget tættere dampspærre - og det er praktisk umuligt at gennemføre korrekt i en hus som dette.
Dernæst har træfibermaterialer en "fugtmekanik" - optagelse og afgivelse af rumfugt, der giver mindre fare for råd og svamp. Træfiber materialere er mere lyddæmpende end mineraluld - dette hav dog i det tilfælde ikke så stor betydning.
Endelig er træfibermaterialer bæredygtige.
Der, hvor der der tidligere var opsat undertag af masonitplader, blev isolering ikke ændret - det var ikke nødvendigt.
På hanebåndsloftet var udlagt et 15-20 cm tykt lag, men det var uafdækket, hvilket er uhensigtsmæssigt, når taget skal vedligeholdes indefra - isolering bliver ødelagt.
Her blev udlagt et et lag løsfyld - ovenpå glasulden - under et nyt etableret gulv, der afdækkede isoleringen, og hvor man kunne færdes sikkert og godt ved vedligeholdelse af taget.
Al isolering under taget, hvor montrerne blev fjernet - her blev glasulden også fjernet. De tidligere skunkrum med adgang til tegltagets undersiden blev genskabet. Varmeisoleringen blev bygget ind i de nye skunkvægges bagside.
I de hulrum, hvor det var muligt, f.eks. i karnappens vægge blev der indblæst løsfyld, og i bjælkelaget ligeledes.
Der var overalt anvendt mineraluldsisolering - Glasuld.
Ved ny varmeisolering blev valgt et alternativt isoleringsmateriale - træfiber, både som løsfyld og som fast plade. Det var der flere grunde til.
Først og fremmest kræver disse materialer kun en lufttætning - mineraluld kræver en meget tættere dampspærre - og det er praktisk umuligt at gennemføre korrekt i en hus som dette.
Dernæst har træfibermaterialer en "fugtmekanik" - optagelse og afgivelse af rumfugt, der giver mindre fare for råd og svamp. Træfiber materialere er mere lyddæmpende end mineraluld - dette hav dog i det tilfælde ikke så stor betydning.
Endelig er træfibermaterialer bæredygtige.
Der, hvor der der tidligere var opsat undertag af masonitplader, blev isolering ikke ændret - det var ikke nødvendigt.
På hanebåndsloftet var udlagt et 15-20 cm tykt lag, men det var uafdækket, hvilket er uhensigtsmæssigt, når taget skal vedligeholdes indefra - isolering bliver ødelagt.
Her blev udlagt et et lag løsfyld - ovenpå glasulden - under et nyt etableret gulv, der afdækkede isoleringen, og hvor man kunne færdes sikkert og godt ved vedligeholdelse af taget.
Al isolering under taget, hvor montrerne blev fjernet - her blev glasulden også fjernet. De tidligere skunkrum med adgang til tegltagets undersiden blev genskabet. Varmeisoleringen blev bygget ind i de nye skunkvægges bagside.
I de hulrum, hvor det var muligt, f.eks. i karnappens vægge blev der indblæst løsfyld, og i bjælkelaget ligeledes.
Hanebåndslofterne
|
|
Hanebåndslofterne var brugt som "pulterkamre"- de skulle tømmes - af bestyrelsen - beskidt og tungt arbejde!
Flere af de gamle fyldingsdøre var lagt op på loftet, og dannede gangbro. Nogle kom senere tilbage på deres rette plads.
Efter træfiberisoleringen var lagt ud over den gamle delvis nedtrådte glasuld, blev der lagt et gulv i fuld bredde - godt for tilsyn og vedligehold af taget.
Skunkvæggene
Da man skulle indrette udstillingsmontrer i skunkrummene skar man de høje skunkvægge ned - de bestod af en krydsforskalling af brædder med rør og puds.
Her er glassene fjernet - montren skal tømmes
|
Gipsbeklædninger og glasuldsisolering fjernes.
|
|
|
Kasser til lampehoveder i stuetagens lange gang.
|
Lampehovederne var pakket ind i asbest, aht. brandfaren.
|
De forsænkede lamper - her i ventesalen - Det er meget gedigent af messing, hvor en dekorativ ring, der holder det buede blæste glas,kan skrues af - når pærerne skal skiftes. Desværre var nogle ringe og glas forsvundet.
Stueetagen står mest uopvarmet, medens loftetagen er opvarmet - derfor er en isolering i bjælkelaget godt. I skunkrummene er det omvendt - her skal der isoleres mod stueetagen fra det kolde skunkrum.
Samtidig er træfiber en meget god lydisolering.
Isoleringen skal ikke bæres op - den blæses gennem en lang slange fra "gaden", og kan komme ind nærmest overalt.
I traileren er komprimeret isolering, som fyldes i en maskine der bearbejder og blæser fræfiberulden ud. Til større opgaver står der en mand "i hver ende af slangen", og med trådløs kontakt styres indblæsningen fra den, der blæser ind.
Samtidig er træfiber en meget god lydisolering.
Isoleringen skal ikke bæres op - den blæses gennem en lang slange fra "gaden", og kan komme ind nærmest overalt.
I traileren er komprimeret isolering, som fyldes i en maskine der bearbejder og blæser fræfiberulden ud. Til større opgaver står der en mand "i hver ende af slangen", og med trådløs kontakt styres indblæsningen fra den, der blæser ind.
Gulvene i skunkrummene blev taget op - og genlagt. e gav mulighed for at indblæse træfiberisolering i bjælkelagene. Desuden skulle hele elinstallation en fornyes, bl. til nye lamper i loftet i den lange gang i stueetagen.
Alle varmerør fik en ekstra indpakning, og understrygningen på teglrtaget blev eftergået.
Alle varmerør fik en ekstra indpakning, og understrygningen på teglrtaget blev eftergået.
Skunkvæggene blev opbygget med "kassetter" til isolering . Her kunne også elledninger trækkes.
|
Her ses den gamle forskalling. Først lodrette brædder, dernæst en almindelig pap, skrå lister og skrå brædder.
|
|
|
Når træforskallingen har retableret af tømreren, satte elektrikeren eldåser op - og så tog mureren fat med at påsømmet rørvæv, som underlag for kalkpudsen. Afstanden mellem brædderne og det åbne rørvæv skal tilsammen hindre at pudsen revner.
|
|
Rørvævet for først et "udkast" - en lin kalkmørtel, som kastes, "stænkes", på i et tyndt lag, der lige udfylder rørvævet, og danner en god bund - når det er tørt - for det næste lag kalkmørtel, ca, 1 cm. Dette lag "rives" sammen med et stort pudsebrædt. Det er gammelkendt murerhåndværk, som lærlingen selvfølgelig skulle prøve. Han var ikke vant til at arbejde med den fede kalkholdige mørtel - "Se! - murerskeen bliver hængende!"
Efter optørring bliver finpudsen - en endnu federe og meget finkornet kalkmørtel påført, og når det hele er gennemtørt kan det males.
Læs mere om det HER
Efter optørring bliver finpudsen - en endnu federe og meget finkornet kalkmørtel påført, og når det hele er gennemtørt kan det males.
Læs mere om det HER
Det færdige skunkrum. Her er plads - om end knebent -til murerne, når taget underside med jævne mellemrum skal efterses og måske gås efter i understrygmningen. Elektrikeren kan arbejde med de mange forbinselser til lamperne - elkablerne og samlinger ligger i kanalerne.
Isolatørerne borede hul i masonitpladerne og pumpede hulrummene fulde med træfiberisolering - og lukkede med en plade.
Isolatørerne borede hul i masonitpladerne og pumpede hulrummene fulde med træfiberisolering - og lukkede med en plade.
|
|
De små originale lemme, der sad på stribe i et af rummene, gier mulighed for at komme til taget indefra. De blev forsynes med en fast træfiberplade, og tætningslister. Det samme skete med alle skunkdørene.
Forsatsvinduer
Der var i bygningen opsat forsatsruder af noget blandet karakter. I de rum, som opvarmes om vinteren blev der fremstillet "skræddersyede" oplukkelige forsatsvinduer i træ.
Der var i bygningen opsat forsatsruder af noget blandet karakter. I de rum, som opvarmes om vinteren blev der fremstillet "skræddersyede" oplukkelige forsatsvinduer i træ.
|
|
Malerarbejdet
Overetagen var gennem tiden blevet overfladebehandlet, noget forskelligt, med limfarver - afsmittende - og tapeter med plastmalinger.
Alt snedkerarbejdet var oprindelig malet med linoliemaling
Vi valgte at male med en linolieforstærket limfarve på væggene, og linoliemaling på alt snedkerarbejdet. Det er ikke alle malere, der kan det - vi fandt et malerfirma, der kunne - og ville.
Overetagen var gennem tiden blevet overfladebehandlet, noget forskelligt, med limfarver - afsmittende - og tapeter med plastmalinger.
Alt snedkerarbejdet var oprindelig malet med linoliemaling
Vi valgte at male med en linolieforstærket limfarve på væggene, og linoliemaling på alt snedkerarbejdet. Det er ikke alle malere, der kan det - vi fandt et malerfirma, der kunne - og ville.
Rummet med karnappen var i 1930erne blevet opdelt til to værelser - de blev nu slået sammen til det rum, det var oprindeligt - nu indrettet til lokalhistorisk arkiv.
Malerne kom her - og mange andre steder på et drøjt, støvende og svinende arbejde med at afrense gammel limfarve, tapet - spartle de værste huller. Det gør ikke noget at man senere kan ane forskellige tiders spor og slid.
I dette rum blev der tapetseret med grundpapir og efterfølgende malet hvidt.
På nypudsede vægge - som nedenfor blev der malet direkte på finpudset - det giver den smukkeste karakter.
På snedkerarbejdet - døre og indfatningerne skrabede vi os til de originale farver, som vi genskabte - i linoliemaling.
I dette rum blev der tapetseret med grundpapir og efterfølgende malet hvidt.
På nypudsede vægge - som nedenfor blev der malet direkte på finpudset - det giver den smukkeste karakter.
På snedkerarbejdet - døre og indfatningerne skrabede vi os til de originale farver, som vi genskabte - i linoliemaling.
De gamle ferniserede gulve bevares - lidt nede ad gangen ses spor af en gammel - 1930erne - skillevæg - det bliver bevaret.
|
|
I det oprindelige tørreloft, som blev indrettet til lejlighed for ekspeditricens familie i 1935 kunne der i en gang ses lemmen fra pakkeekspetionslågen nedenunder.
I dette rum var skunkrummet udnyttet til udstillingsmontre - foto t.v.
Her blev opsat en helt ny beklædning med lemme, som kan nedtages, når man skal til tages underside. Lemmene er ligesom andre steder isoleret på bagsiden.
Lysningerne i tagvinduet blev beklædt med stafbrædder som i de øvrige - og der kom her et forsatsvindue.
I rummet er der skunklemme til de lange skunkrum.
I dette rum var skunkrummet udnyttet til udstillingsmontre - foto t.v.
Her blev opsat en helt ny beklædning med lemme, som kan nedtages, når man skal til tages underside. Lemmene er ligesom andre steder isoleret på bagsiden.
Lysningerne i tagvinduet blev beklædt med stafbrædder som i de øvrige - og der kom her et forsatsvindue.
I rummet er der skunklemme til de lange skunkrum.
Lyset - lamperne
Belysningen var fra 1970eren - lysstofrør.
Det ville vi ikke fortsætte med. Vi måtte springe glødepærerne over, og valgte LED-belysning med et meget lavt energiforbrug.
Det var en udfordring!
Markedet for LED-belysning er broget, og det er stadig under udvikling. Vi skulle finde en "museumsbelysning", der respekterer de smukke rum, giver god belysning til udstillede genstande og plancher/billeder.
Flere LED-lamper har en "driver", som sidder udenfor lampen- det gælder især de små lamper. Driverne skulle indbygges i den nye installation - i kanalerne i skunkrummene.
Vi valgte lamper fra ABC Lys.
Belysningen var fra 1970eren - lysstofrør.
Det ville vi ikke fortsætte med. Vi måtte springe glødepærerne over, og valgte LED-belysning med et meget lavt energiforbrug.
Det var en udfordring!
Markedet for LED-belysning er broget, og det er stadig under udvikling. Vi skulle finde en "museumsbelysning", der respekterer de smukke rum, giver god belysning til udstillede genstande og plancher/billeder.
Flere LED-lamper har en "driver", som sidder udenfor lampen- det gælder især de små lamper. Driverne skulle indbygges i den nye installation - i kanalerne i skunkrummene.
Vi valgte lamper fra ABC Lys.
Læs mere om lys og LED HER
|
|
Lamperene giver en lys meget tæt på glødepærer, der giver en rigtig farvegengivelse - det er vigtigt på et museum. Lamperene her ovenfor er til belysning i de klange gange,både i stueetagen og oppe i de smalle gange, hvor de mindste lamper er anvendt.
|
|
I de lange gange med de smukke pudsede kurvehanksbuede lofter er lamperne for belysning af billeder på væggene opsat på den modsatte væg, hvor billeder hænger ( enenu ikke opsat). Lamperne giver indirekte lys, som ikke blænder. Der er gjort klar til flere lamper. Hver lampe bruger 13 watt - lyser som en "gammel" 40-60 watt pære.
I de større udstillingsrum og som her i arkivet er anvendt lamper, der giver indirekte lys. I udstillingsrummene giver de så meget lys, at der ikke er brug for flere lamper, og i arbejdsrum som arkivet suppleres arbejdspladserne med bordlamper.
|
|
I møderummet blev to pendler anvendt. Det giver lys ned på bordet, hvor man har sine papirer m.m. I loftet er der forberedt til udstillingslamper. (Rummet er her ikke færdigindrettet med bord og stole).
Læs mere om lys og LED HER
Tagrender og nedløb
På alle Gudhjembanens bygninger er anvendt tagrender og nedløb med helt særligt design - i 1916.
Meget var udskiftet, men ved at måle lidt her og noget andet der, kunne blikkenslageren gendanne den oprindelige udformning.
Alle tagrender og nedløb blev udskiftet, dog ikke de seneste i forbindelse med de nyere tilbygninger.
På alle Gudhjembanens bygninger er anvendt tagrender og nedløb med helt særligt design - i 1916.
Meget var udskiftet, men ved at måle lidt her og noget andet der, kunne blikkenslageren gendanne den oprindelige udformning.
Alle tagrender og nedløb blev udskiftet, dog ikke de seneste i forbindelse med de nyere tilbygninger.
|
|
En af de særlige detaljer er bæringerne, som er udført i zink med et indkapslet jernbeslag. Den sorte tjæring af nedløbene er senere og blev ikke gentaget.
Båder rendejern og render skulle skiftes.
|
|
De gamle rendejern blev skåret af, og nye "konsolrendejern" blev speciealfremstillede til de trapezformede render. Over alle nedlød sidder særlige vandsamlere, der leder vandet ned i nedløbet. Her fik blikkenslageren brug for sit håndværk!
Diverse andre arbejder
Ud over de ovenfor omtalte arbejder blev der udført forskellige arbejder, som bør nævnes:
Ud over de ovenfor omtalte arbejder blev der udført forskellige arbejder, som bør nævnes:
- Maling af vinduer udvendig
- Reparation af den nye Indgangdør
- Nye lamper i indgangsrum med skranke
- Elintallation - tændingssystemer og gruppetavler
Afsluttende bemærkninger
Arkitekterne Fisker og Rafn gennemtegnede stort og småt, bl.a. den store bænk mellem dørene ud til perronen.
Også møbler blev tegnet - de ses nu i ventesalen, der har sin helt egen stemning.
Også møbler blev tegnet - de ses nu i ventesalen, der har sin helt egen stemning.
Smukke detaljer
Dette elegante og smukt patinerede dørgreb har overlevet mange års brug på en af dørene fra perronen. Det kan godt være arkitekternes eget design.
Det er meget spændende som arkitekt - og som håndværker - at arbejde med disse gamle bygninger.
Der er mange smukke og gennemtænkte detaljer - derfor, og heldigvis, er bygningerne fredede.
Det er meget spændende som arkitekt - og som håndværker - at arbejde med disse gamle bygninger.
Der er mange smukke og gennemtænkte detaljer - derfor, og heldigvis, er bygningerne fredede.
Hvem og hvor meget
I en byggesag som denne, blev det af byggeudvalg og rådgiver valgt at benytte håndværkere, som man havde tillidt til - og ikke i udbud.
Dels er et udbud meget vanskeligt og bekosteligt at gennemføre, dels er der næppe meget at spare, fordi en meget stor del at arbejderne ikke kan beskrives med sikkerhed i forvejen.
En tillid til håndværkerne, og et tæt samarbejde med tilsyn med rådgiver og byggeudvalg er derfor en god løsning.
Man kan på nogenlunde sikker måde styre udgifterne med løbende overslag og budgetopfølgning.
I en byggesag som denne, blev det af byggeudvalg og rådgiver valgt at benytte håndværkere, som man havde tillidt til - og ikke i udbud.
Dels er et udbud meget vanskeligt og bekosteligt at gennemføre, dels er der næppe meget at spare, fordi en meget stor del at arbejderne ikke kan beskrives med sikkerhed i forvejen.
En tillid til håndværkerne, og et tæt samarbejde med tilsyn med rådgiver og byggeudvalg er derfor en god løsning.
Man kan på nogenlunde sikker måde styre udgifterne med løbende overslag og budgetopfølgning.
Håndværkere
Tømrer- og snedkerarbejde
Hennning Johansens Byggeforretning
Murerarbejde
Jørn Ole Klausens Murerforretning
Isolering
Byg-Grønt
VVS
Øens VVS
Blikkenslager
Tejn Smedeforretning
Elinstallationer
Gudhjem El
Lamper
ABC-Lys
Tømrer- og snedkerarbejde
Hennning Johansens Byggeforretning
Murerarbejde
Jørn Ole Klausens Murerforretning
Isolering
Byg-Grønt
VVS
Øens VVS
Blikkenslager
Tejn Smedeforretning
Elinstallationer
Gudhjem El
Lamper
ABC-Lys
Byggeudgifter og tilskud
De samlede konterede udgifter på denne byggesag beløb sig til 1.388.856,65 kr.
Der blev i alt givet tilskud på 395.000 kr fra følgende fonde:
De samlede konterede udgifter på denne byggesag beløb sig til 1.388.856,65 kr.
Der blev i alt givet tilskud på 395.000 kr fra følgende fonde:
- Kulturarvstyrelsen
- Brdr. Larsens fond
- Sonningfonden
- Sparekassen Bornholms Fond
